Her er ønskelisten til at komme snyd med bopælspligten til livs

Søren Strandman-Møller

Journalist

Bornholm har slået sig sammen med fem små ø-kommuner i kampen mod spøgelsesbyer.

Hjælp os med at stoppe snyderiet. Det er budskabet fra fem af landets ø-kommuner, der har sendt social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, en ønskeliste til bekæmpelse af svindel med bopælspligten. Kommunerne har fremsat fem forslag, som de mener, kan gøre det knap så let og attraktivt at omgå reglerne.

Først og fremmest er beløbet for at overtræde bopælspligten ifølge ø-kommunerne alt for lavt. I udgangspunktet koster det en bøde på 15.000 kroner for at overtræde bopælspligten. Hvis den ejes af et par, får de hver især en bøde på det beløb, men landsretten har tidligere valgt at nedsætte byrettens bøde i en sag, så den endte på 5.000 kroner pr. snude. Det beløb kan man dårligt nok leje et sommerhus i Allinge for en enkelt uge i højsæsonen, og selv en sammenlagt bøde på 30.000 kroner kan hentes hjem på en folkemødeweekend. Så bødestørrelsen skal ifølge Jacob Trøst ikke bare hæves en lille smule.

– De skal op på et eller andet antal gange den husleje, som man betaler for den størrelse ejendom, og der kunne man godt sætte det i forhold til ejendommens værdi. Det skal være sådan, at det ikke kan svare sig at prøve at snyde, siger han.

Trøst er tidligere politimand, så han ved, hvad bøder kan gøre ved folks motivation til at overholde loven.

– Der er nogen, der påstår, at bødestørrelsen ikke har en effekt, men det har det altså. Jeg så det selv, da jeg kørte i færdselspolitiet, hvor man hævede bødestørrelsen fra 500 kroner til 1.500 kroner for at køre uden sele. Før man hævede bødestørrelsen, kørte kun hver tiende med sele i varebiler. Men meget hurtigt var det kun hver tiende, der kørte uden sele, siger Jacob Trøst.

Nogle lange bade

BRK har flere metoder til at tjekke, om boligejere overholder bopælspligten. Ifølge lov om boligforhold kan man indhente forbrugsoplysninger for at se, om der faktisk bliver brugt vand og strøm i boligen. Så hvis kommunen mistænker, der er urent trav bag dørhammeren, kan de ringe til vandværket eller elselskabet for at høre, om der er gang i rør og ledninger. Problemet er bare, at kommunen blot må bede forsyningsselskaberne om en månedsopgørelse, hvorfor en serie lange brusebade med fuldt skrald på varmen eller en grundig gang havevanding i løbet af måneden kan få det til at se ud som om, der bor nogen hele tiden.

Derfor ønsker de muligheden for at kunne tjekke på ugebasis, hvis der er opstået en mistanke om, at boligen ikke er beboet. For selvom naboerne anmelder det til kommunen, at bopælspligten bliver overtrådt, skal kommunen bruge lang tid på at tjekke, at der intet forbrug er. Og så kan nogle gode lange brusebade hurtigt nulstille efterforskningen.

Hvor er problemet med bopælspligtsnyd størst?

– Det er nok vores feriebyer, og især Allinge og Gudhjem. Det er ikke mit indtryk, at det er lige så udtalt i Svaneke, men der skal jeg skynde mig at sige, at der mangler jeg nogle tal. Det er min fornemmelse ud fra den debat, der har været, siger Trøst.

Et Ærø-problem

En anden stopklods for ø-kommunerne er §7, stk. 1 i lov om boligforhold, der handler om femårsfristen. Hvis det er lykkedes en ejer at maskere en overtrædelse af bopælspligten i fem år, er kommunen sat skakmat. Så skal der gang i lokalplaner og planloven, og det er et dyrt og stort apparat, der skal sættes i gang. Derfor ønsker ø-kommunerne, at man også efter fem år kan bruge forbrugstjek til at afsløre bopælspligtssnydere.

Ø-kommunerne har yderligere to ønsker til ministeren for nye værktøjer. Det fjerde er muligheden for et kombinationstjek af forbrugsoplysninger med oplysninger fra ferieudlejningsbureauer. Det femte er primært et Ærø-problem. Her bliver flere og flere ejendomme opkøbt af EU-borgere, der efterfølgende ser stort på reglerne.

Ikke noget hus til lægen

Bornholms Regionskommune har en enhed, der går målrettet efter at afdække sager, hvor bopælspligten bliver overtrådt.

– Vi går ind og kigger på alle de anmeldelser, vi får, så vi har faktisk ret godt styr på det, men vi kunne godt bruge de nye værktøjer, siger Jacob Trøst.

Bopælspligtsproblemerne på Bornholm kan dog også gå den anden vej. Otte byer er omfattet af den, nemlig Allinge, Gudhjem, Svaneke, Aakirkeby, Nexø, Hasle, Klemensker og Rønne. Men især i sidstnævnte by kan bopælspligten give vanskeligheder.

– Vi har det modsatte problem i Rønne. Her er der læger og sundhedspersonale, der ønsker sig en bolig, når de passer deres arbejde her, men de er her ikke nok dage om året til det, siger Jacob Trøst. Det kræver nemlig, at man minimum opholder sig på Bornholm 180 dage om året, hvis der skal kunne dispenseres, og man skal kunne dokumentere det. Og reglerne gælder uanset, om man lejer eller ejer sin bolig.

– Vi ønsker ikke mørke byer om vinteren, men jeg kunne da godt tænke mig, at vi kunne tilbyde sundhedspersonale boliger, for vi har virkelig brug for dem, siger Jacob Trøst.

Efter hvert kommunalvalg plejer den nye kommunalbestyrelse at diskutere sagen for at finde ud af, hvad dælen Bornholm skal stille op. Nu håber Jacob Trøst, at ministeren vil udstyre dem med lidt flere værktøjer, så der ikke går spøgelsesby i den om vinteren i de byer, hvor det er mest attraktivt at holde sommerferie.