Claus Larsen-Jensen er ny formand

Claus Larsen-Jensen er ny formand
Claus Larsen-Jensen er ny formand i arbejderbevægelsens lytter- og seerorganisation. Foto: Martin Søndergaard Jensen
ERHVERV | 29. SEP • 17:41
Henrik Nielsen
Journalist
ERHVERV | 29. SEP • 17:41

Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Larsen-Jensen (S) blev i weekenden valgt som ny formand i Arbejdernes Radio og Fjernsynsforbund, ARF Multimedier. Han skal stå i spidsen for at forny og udvikle forbundet og bidrage til at styrke arbejderbevægelsens mediepolitiske profil og rolle.

ARF Multimedier er en af Danmarks tre lytter- og seerorganisationer og har en formel rolle i forhold til DR, TV2 og de regionale radio- og tv-stationer, fortæller den nyvalgte forbundsformand.

– Jeg har sagt ja til opgaven, fordi jeg ser et potentiale for at forny og udvikle ARF Multimedier og styrke arbejderbevægelsens mediepolitiske profil og rolle, siger Claus Larsen-Jensen i en pressemeddelelse.

Hvervet påvirker på ingen måde indsatsen i kommunalbestyrelsen på Bornholm, garanterer han.

Claus Larsen-Jensen afløser Lea Rosfort fra Rødovre.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT