– Han nøjes ikke med at tænke og føle, men er faktisk en meget muskuløs og energisk og kreativ og håndterende Gud, som har hænderne med i sit skaberværk. Profeterne var også ofte fysisk i gang. Og når Jesus helbredte folk, havde han også tit hænderne i gang. Jesus var handlingens mand, han var kærlighedens gerningsmand, og det bør vi andre også lære af, påpeger hun, mens hun igen kaster et blik på den gamle altersten, som til gengæld ikke er ældre end Bibelen.
– Jeg synes, at Bibelen er et rigtig godt sted at gå hen for at få råd om de her ting, fordi det er nogle tekster, som er leveret til os fra før bronzealderen. Og Bibelen er fuld af mennesker, der har haft slåskampe med livet og præcis alle de ting, vi føler – jalousi, misundelse og nag og had, vrede og bitterhed og alle de der ting. Alle de menneskelige følelser er jo ikke en ny opfindelse, der er kommet i vores tid, dem har mennesker altid sloges med. Og de ældgamle bibeltekster er blevet leveret videre til os som en dyb livserfaring af, at der bør være en sammenhæng mellem forståelse og handling.
Det er ikke nok at være ”troens hører”, men må også være dens gører, som der står i Bibelen. På samme måde må man også arbejde med sig selv, så kærlighed netop ikke bare bliver en teori, men også bliver ført ud i livet.
– Min mor sagde også altid, at hun ikke gav noget for fadervor, hvis den bøn ikke blev ført ud i hænderne, siger hun og bringer igen taknemmelighedsdagbogen på banen.
– Hvis man for eksempel bærer nag til sin ven, kollega eller ægtefælle, så kan det hjælpe at notere de gode ting ned, som din ægtefælle eller kollega gør. For eksempel fem ting om dagen. Og det kan jo godt være bittesmå ting, men det virker!, siger sognepræsten.
Et mildere syn