I regnskabsåret lyder indtjeningen ifølge Børsen på 154 millioner kroner. Det er over fem procent mindre end året før.
Det er dog helt bevidst, lyder det fra Mikkel Grene. Det skyldes nemlig blandt andet investeringer i nye butikker, et nyt it-system og robotter til et logistikcenter.
- Hele vores strategi har båret frugt. Det er klart, det springer i øjnene, at bundlinjen ikke følger med den store vækst, men det er en bevidst øvelse, så det er ikke noget, der holder os søvnløse, siger Mikkel Grene til Børsen.
Søstrene Grene er et familieejet selskab, som i dag er ejet af blandt andre Mikkel og Cresten Grene.
De er sønner af Inger Grene og Knud Cresten Vaupell Olsen, som grundlagde kæden i 1973. Her blev den første butik i Aarhus åbnet.