Jagten på Bornholms glemte hippier

Historikeren Sif Goodale er vendt tilbage til fødeøen efter 20 år i USA. Nu er hun i gang med at indsamle arkiv- og kildemateriale til en afhandling om hippiebevægelsen på Bornholm. Og hun vil gerne have din hjælp.

For 50 år siden var Bornholm stadig en afsidesliggende provins i det danske kongerige. Befolkningen levede primært af fiskeri og landbrug, folk kom sammen indenfor de gamle sognegrænser, og der var stadig landboere, der sjældent eller aldrig bevægede sig til Rønne. Heller ikke alle havde indlagt vand og varme, og på den måde havde landsdelen mange fællestræk med andre fjerntliggende provinser i Danmark.

Velstanden var endnu ikke nået ud i alle krogene.

Til forskel fra det øvrige Danmark var det bornholmske samfund i 70erne opsplittet på grund af fiskeriet. Der var langt mellem de voldsomt velhavende fiskere i Nexø og Tejn, til de traditionsbevidste landmænd. Forbruget satte også sit præg på Rønne, hvor de rige fiskere kunne købe nye biler, nyt tøj eller tage fløjeren til København og feste. Inde på øen satte man pengene i banken.

Eksotiske førdere

Midt i dette opdelte og alligevel sammenstrikkede samfund meldte en ny type mennesker pludselig deres ankomst.

Langhårede mænd og kvinder i hæklet, hjemmesyet eller hjemmefarvet tøj begyndte at komme ind med natfærgen fra København. På fødderne havde de andefødder og sandaler. De sang socialistiske sange om klassekampen, spiste linser og dyrkede økologiske grøntsager. De kritiserede forbrugersamfundet, som dengang var i sin tidlige vorden, hyldede alternative energiformer og udskammede kapitalisterne, der på venstrefløjen blev betragtet som grådige mænd, der blev rige af at udbytte arbejderne og de fattige i tredje verden.

De nye indbyggere på Bornholm fik de samme prædikater, som de havde i resten af verden: hippier, flippere, kommunister, socialister, kollektivister, blomsterbørn eller noget helt syvende.

Udlængsel

Sif Goodale er historiker. Hun indsamler løbende materiale om 70ernes tilflyttere på Bornholm. Hun er født og opvokset på Østlandet med en dansk mor og en amerikansk far. Familien var en del af det nye miljø. Forældrene var venstreorienterede, maden var økologisk og familiens hverdag og politiske holdninger adskilte sig markant fra den bornholmske norm, og nok også fra den lokale provinsmentalitet, som dengang var konservativ og i mange områder præget af indre missionske eller lutherske doktriner.

Sif og hendes søster tog hver morgen skolebussen fra Bølshavn til Østerlars Friskole, og Sif kom senere på gymnasiet i Rønne. Derefter fik hun udlængsel, og da hun allerede havde amerikansk statsborgerskab var det nemt at rejse til USA.

Valget faldt på Californien.

– Og så mødte jeg en derovre og blev hængende og studerede, siger Goodale, der er uddannet historiker med en phd fra University of California, Irvine.

Et ubeskrevet blad

Sammenlagt var Sif Goodale væk fra 2002 til 2020. I 2022 takkede hun ja til et barselsvikariat på Ø-Arkivet i Rønne.

– Jeg er selv vokset op i det miljø, og har gået på Østerlars Friskole, som jo blev et samlingspunkt for kollektivbevægelsen på Nordbornholm. Men jeg har ikke oplevet den tid, hvor hippierne kom til Bornholm, og det vil jeg gerne rette op på. Og det var de heldigvis helt med på på Ø-Arkivet, siger Goodale.

Ø-arkivet er en lokal version af Rigsarkivet. Her kan borgere aflevere arkivalier til brug for forskning og research, og det gør bornholmerne brug af i stort omfang. Dels gennem materiale leveret fra de mange aktive lokalarkiver, dels gennem private arkivalier.

Materiale, der vurderes som væsentligt, bliver registreret i databasen, og er normalt offentligt tilgængeligt for både borgere og forskere. Og der er masser af materiale om de bornholmske jernbaner og skibstrafikken. Men da Sif Goodale begyndte at lede efter kildemateriale fra 70ernes kollektivbevægelse på Bornholm, fandt hun meget lidt.

– Det er en del af den bornholmske historie, hvor der stort potentiale i forhold til at arbejde historisk, da der foreligger meget lidt på skrift lige nu. Og det er jo nu man skal gøre det, mens de stadig lever, dem der var med, siger hun.

Drømmen om selvforsyning

Sif Goodale nåede under sin ansættelse på Bornholms Ø-arkiv at opspore og tale med 19 tilflyttere, der alle har været en del af den bornholmske kollektivbevægelse. Nogle af dem spillede en mere fremtrædende rolle end andre, men generelt hvilede bevægelsen på en flad struktur med plads til forskellighed, fortæller hun.

– Der var ikke noget formelt hierarki. Det var heller ikke alle, der boede i kollektiv. Flere, blandt andet mine forældre, levede som par, men tilsluttede sig bevægelsens drømme om selvforsyning, og var medlemmer af indkøbsforeningen Muld og Klippe, som stod for salg af medlemmernes produktion, samt import og salg af udvalgte varer og fødevarer ovrefra.

I 1974 flyttede indkøbsforeningen fra kollektivet Gråhus i Rø til lokaler på Stumpegade i Rønne. Her kunne man blandt andet købe figner, dadler, kokos og nødder, samt økologiske grøntsager, korn, mel og brune ris, samt shampoo og rengøringsmidler fra Urtekram. På de månedlige udleveringsdage skulle man selv medbringe beholdere.

Tilflytterne var opsatte på at leve et bæredygtigt liv, længe inden begrebet var opfundet, og Sif Goodale mener, at idealerne fra dengang har været med til at præge udviklingen på Bornholm i retning af økologi og selvforsyning på en måde, som måske ikke var opstået uden tilflytternes indflydelse.

– De var aktive på områder, som vi i dag bruger i markedsføringen og strategiarbejdet på Bornholm, siger Sif Goodale, og peger på fødevarestrategien, kunsthåndværket og Bright Green Island som eksempler.

En ny pædagogik

I 2022 skrev Sif Goodale en artikel om de foreløbige resultater af sit feltarbejde i Ø-arkivets årsskrift. Indledningsvist fortæller hun, at tilflytterne var drevet af et fælles ønske om at leve på landet, dyrke giftfri mad, være selvforsynende og ikke-materialistiske.

Tilflytterne var en blandet gruppe, sammensat af folk fra Christiania og det øvrige Danmark. Andre kom fra udlandet, blandt andet Norge, Tyskland, Holland, Frankrig, Canada og USA.

Mange bosatte sig på Nordlandet og i området omkring Gudhjem og Østerlars. Et af de tilbageværende kollektiver fra dengang er Soldalen i Olsker, men der er flere kollektiver rundt omkring, hvor man fortsat opretholder de gamle idealer.

Udover det politiske og ønsket om en alternativ, bæredygtig tilværelse på Bornholm opstod der i fællesskabet en stærk pædagogisk praksis med børnene i centrum.

"Det var ikke tilfældigt, at mange af de personer som stod bag Gudhjem Børnehave og Østerlars Friskole også havde forbindelse til Muld og Klippe", skriver Sif Goodale.

Nu efterlyser hun kilder med kendskab til tilflyttermiljøet og kollektivbevægelsen, som måske ligger inde med skriftligt og/eller fotografisk materiale fra 70ernes bevægelse på Bornholm. Materialet vil gøre hende i stand til at tegne et mere fuldstændigt billede af en hidtil ubeskrevet periode i nyere bornholmsk historie.

INFO

Har du lyst til at bidrage til Sif Goodales arbejde kan du kontakte Tidende på av@tidende.dk.