Grönt, røtt å vitt

Forleden skulle jeg skrive en artikel til et fødselsdagsskrift til en god italiensk kollega, men kunne ikke finde et passende emne. Så sagde min søn, at jeg jo kunne skrive om farverne grøn, rød og hvid, da de indgår i både det italienske og det bornholmske flag (i hvert fald i én version af det sidstnævnte). Jeg gik derfor i gang med at lede i Kantor Johansens samling efter ordsprog og talemåder med de tre farver, og noget af det fundne skal I ikke snydes.

Ikke overraskende associeres farverne med forskellige egenskaber. Det grønne forbindes ikke mindst med ungdommen og det uerfarne, og derfor hedder det for eksempel om en ung person, at “hajn e mænn gröner inu”. Samme tanke finder vi i:

• Ded e du for gröner om næzan/snudan te å gjorra
• Å hâ gröner hawra på lofted (at have hjemmeboende børn)
• Grenijn ska boies, mænn hajn e gröner (børnene skal rettes til, mens de er unge)
• Fanijn höstar ønte sijn kål så gröner.

Og nu vi taler om ungdom, så hedder det også:

• Ung æjnkja å gröner pil, di e gloenes i dæjn ena ænnajn å våda i dæjn annra (hun -længes efter en frier, mens hun græder over sin afdøde mand).

Alderdom og erfaring kan, omend sjældnere, derimod forbindes med farven hvid, eksempelvis i:

• De vida hâud hâr âu ejngång vad swårt.

Ellers forbindes hvid snarest med det rene og gode. Det hedder for eksempel:

• E frakkijn swårter, kajn jartad gott varra vitt.
• Ijnnan for ejn swårter frakk bânkar ota et vitt jarta.

Det er imidlertid ikke let at blive eller forblive hvid, og derfor hedder det også:

• Vid mær (el. vider hæst) ska hâ maien ströelse
• Krågan bler allri vid, vår maied hon æjn toer sai.

Og skindet (det smukke ansigt) kan også bedrage, for

• Ujnne dæjn vida åskan liggjer ota gloenes ijll
• Ujnne vitt lijnned e dær ota skabb i sjijnned.

Tanken om det hvide som det rene og ordentlige finder man også i

• Rågijn hajn men(er) ømmer, a hans unga e di videste (om forældre, der ikke kan se deres børns fejl)
• Ejn bler ønte sæl vider å å swarta annra
• Ejn vider smedd å ejn swårter møllara passa ønte sammen (om ung kone og affældig mand)
• Vitt å swårt sjilles bæst (om ærlighed og uærlighed)

Kontrasten mellem det sorte og det hvide kommer også tydeligt frem i

• Å gjorra swårt te vitt (forvanske)
• Dæjn swårta koen gjer âu vid milk (døm ikke folk på udseendet)
• Når mågan bler swårt, å krågan bler vid, kommer dommedâ lie så fort, som ejn slæpper ejn sjid (om det der ikke kan gennemføres).

Vender vi os mod farven rød, så forbindes den ofte med det lumske og uærlige. Det er jo rævens farve, og det hedder blandt andet:

• Å varra rör som ejn ræw.

Dette kan overføres på rødhårede mennesker, når man siger:

• Ejn ska vâra sai for di röhårade
• Hajn e’nte röhårader for ijnnentijnn
• Rå å rösjæggjader kar e flere ona ijn goa.

Rød forbindes imidlertid også med såvel vrede som skam og forlegenhed:

•  Hajn ble bådde rör å blæjer på ejn gång
• Å ble rör i kommijn/hâud
• Hajn va/e så rör i hâud som ejn swetter hâra i torden.

Og så indgår rød i adskillige ortoi, der på forskellig vis har noget med køer og kalve at gøre:

• Dær e flera rö/brågua kjör ijn præstens (andre har det på samme måde)
• De flyder/vælter frå/idå ’ijn som sjida/möj frå/idå rö kalla (om den der fortæller løgnehistorier)
• Lokkan hæjnner på’jn som sjida/sjit/lort på rö kalla
• Hajn hæjnner på som sjida på rö kalla (om den påtrængende)
• Di e som to rö kjör (altid enige)
• Di rö kjörna stikka ømmer hâuden sammen.

Pladsen tillader ikke meget mere, så lad os runde af med et skæmtesprog om den røde ræv, der lokker gåzen med grønt: “Ikkje for min sjyjll”, sâ ræwijn, hajn gjæsbyde gåzen me i skâuijn, “mæn græzed e så nætt å så grönt!”

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk