Grønne frøer drømmer om gratis offentlig transport året rundt

Perspektivet er enormt, hvis Bornholm omlægger busdriften til el og samtidig gør den gratis for både fastboende og turister, mener Kasper Flygare fra Socialdemokratiet, som arbejder med ideen i et tværpolitisk forum.

Kasper Flygare, næstformand i bestyrelsen for Socialdemokratiet på Bornholm, sidder også i den tværpolitisk gruppe "De Grønne Frøer", hvor man blandt andet arbejder med grøn omstilling.

Det er også noget, han taler med sin bestyrelse i partiet om, og hvor han tror på, han kan få den med på nogle ideer, han selv er varm fortaler for, og som handler om gratis, grøn offentlig transport på Bornholm.

Han er overbevist om, at staten vil give 2,5 millioner kroner til projektet, som kommunen så skal matche, men:

– Med de afledte effekter af omlægningen tror jeg på, vi kommer helt ned under en million kroner om året for gratis, grøn transport på øen, siger han.

– Og det er interessant i forhold til diverse perspektiver, også uddannelsesmæssige.

Han fortæller, at partiet for et års tid siden bremsede op, da man var ved at skulle købe dieselbusser til BAT frem for elbusser.

– Da tog vi første gang snakken om det og blev enige om, at det ikke er den vej, vi skal gå, siger han.

– I løbet af den dialog, der opstod, har vi snakket om, at det er muligt at gå ind og lave fri transport. Der vil være nogle supergode afledte konsekvenser af det, og den dagsorden er vi i bestyrelsen enige om, men det, vi ikke er helt enige om, er, hvorvidt vi kan finde pengene til det. Der ligger udfordringen lige nu.

Gratis buskørsel for alle, fastboende og turister?

– Ja, det er mit oplæg. Jeg går den tak videre, at det også skal være for turister, og det gør jeg, fordi en af de store omkostningsbærere i BAT er vores billetsystem og vedligeholdelsen af det. Så uanset under hvilken form, du opkræver billetter, vil du ikke slippe for den omkostning, hvis ikke du helt eliminerer den. Og i forhold til det vil der kun være en minimal omkostning ved at lade også turister få gratis transport.

Mandetimer

– BRK ejer i forvejen BAT, og det vil også sige, at for eksempel de omkostninger, vi har i forhold til transport af skolebørn, dækker vi i dag alligevel, så en besparelse dér er reelt set en besparelse på vores eget budget. En omkostning vi slipper for. Det understøtter en del af den trafik, vi i alligevel i dag betaler for, siger Kasper Flygare.

– Men en del andre ting vil også kunne løses med fri offentlig transport. Vi vil få en større cirkulation af mennesker og vil måske kunne få busserne til at køre hyppigere. Der er lagt op til at køre med mindre busser på nogle af ruterne og så med de større busser på hovedtrafikårene, det vil give større fleksibilitet.

Men med flere afgange skal der måske flere buschauffører til, som skal have løn, og det koster da penge?

– Nej, det er beregnet ud fra det samme antal mandetimer, det skal bare gøres mere effektivt.

Hvad er din vurdering af omkostningerne ved at indføre den gratis offentlige transport?

– I direkte omkostninger er de beregnet til at være fem millioner kroner om året.

I tabte billetindtægter?

– Ja.

Mener du så, at der skal findes fem millioner kroner årligt på kommunens budget til det? 

– Ja, det ville jeg være villig til at gøre. Men jeg mener også, at der er meget få projekter af den her karakter, som der ikke kan findes fonds- og udviklingskroner til. Vi er ved at lave en omstilling, der gør, at vi slipper for dieselbusser og køre på et elektrificeret netværk, vi er ved at lave en energiø og så videre, og der er ret mange forskningsenheder, der er interesserede i at få de her ting koblet sammen. Så jeg ser det som en oplagt mulighed at lægge billet ind på nogle af de midler, der er i den grønne omstillingspulje til at få det her halvvejs finansieret af staten.

Så er vi nede på 2,5 millioner kroner?

– Ja. For at få gratis transport. Og jeg vil gerne lave en økonomianalyse af de afledte effekter, for jeg tror, at når man laver sådan noget, er der de direkte konsekvenser, men der er også nogle sekundært affødte konsekvenser.

Som giver besparelser?

– Ja, helt konkret kan man for eksempel sige, at hvis der er meget trængsel i Gudhjem om sommeren, så vi skal bygge p-pladser, men det kunne jo være, at det viste sig, at turisterne synes, det er en supergod idé med gratis transport og lod bilen blive hjemme, og så kunne vi spare den udgift.

Klimaerhvervsskoler

Læser du det også ind i en større profilering af Bornholm som grøn ø?

– Ja, jeg har også været i kontakt med delebiltjenester, som siger, at havde vi en flåde af grønne delebiler og godt netværk af busser, ville et fåtal af turisterne tage deres biler med.

Mindre trafikkaos på Bornholm om sommeren?

– Det ville være en positiv sideeffekt af det, ja.

Blandt andre René Danielsson fra DF har sagt, at elbusser bliver alt for dyre?

– Ja, de koster cirka det dobbelte, og et værksted til dem koster 14 millioner kroner at bygge. En dieselbus koster cirka to millioner kroner.

Det løber altså op i mange millioner, hvad siger du til det?

– At hvis du i dag køber en dieselbus, så har den ingen gensalgsværdi i løbet af fem år, fordi diesel bliver udfaset. En elbus koster mere, ja, men til gengæld har den gensalgsværdi. Du kan ikke kun tale om anskaffelsespris, det handler også om, hvad ting er værd, når man skal af med dem igen.

– En endnu vigtigere pointe er, at vi i dag brænder diesel af dagen lang i busserne, og med den energikrise, vi har nu, kan man sagtens forestille sig, det bliver endnu dyrere. Det kommer vi ikke til at slås med, når vi får en energiø og kører på el. Problemet er også, at går vi ikke i gang nu, er vi ikke klar om otte-ti år. Desto hurtigere, du gør dig klar, desto bedre, og det ville være fuldstændig åndssvagt ikke at være klar til at køre elektrificeret, når vi får energiøen og gratis energi.

Og hvornår er det, vi får det?

– Jeg siger 2028, men det er det absolut mest positive estimat.

Og markedsføringsmæssigt tænker du, at man skal slå på grøn energiø med fri transport?

– Absolut. Jeg har også spurgt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, om ikke Bornholm kan få en af de klimaerhvervsskoler, hun har talt om. Og desto flere teknologier, vi kan gøre os interessante i forhold til, desto mere interessante bliver vi da i den sammenhæng. Og fremtiden er elektrificeret, tror jeg på, siger Kasper Flygare.