Han ejer 50 procent af den nystartede virksomhed og planlægger at åbne padeltennisbaner flere andre steder på Bornholm. Især i København er sporten blevet voldsomt populær, så Mads Toudal Larsen regner med, at feriegæster vil skabe omsætning, hvis der placeres baner i turistområderne.
Hans forretningspartner startede modervirksomheden Match Padel, der driver og ejer baner i syv andre byer.
– Jeg har kendt ham fra branchen, siden jeg havde min butik. Så blev vi enige om, at vi da skal eje Bornholm – på padel, siger Mads Toudal Larsen og griner.
Projektet i Rønne gennemføres i samarbejde med Rønne Tennis Klub, hvis medlemmer kan vælge, om de vil have adgang til padelanlægget.
– Hver enkelt, der melder sig ind hos os, får fem banetimer. Det lyder måske ikke af meget, men er man fire, der spiller sammen, bliver det til 20 banetimer, fortæller Knud Erik Thomsen.