Friskoven viste rundt: Den første lejlighed er træ på træ på træ

Hvad er den egentlig for en størrelse, den der Friskoven, som er ved at opstå i og omkring den tidligere produktionshøjskole i Almindingen? Svaret på det spørgsmål søgte omkring 40 videbegærlig gæster, da der søndag var inviteret til åbent hus og rundvisning.

For det første er Friskoven noget så traditionelt som en andelsboligforening. For det andet er det en økolandsby på en ø, hvor der historisk ikke er nogen landsbyer. For det tredje er det et sted, hvor mennesker går sammen om at udeleve drømmen om at leve et andet liv end det, de fleste andre lever.

Selv et utrænet øje kan se, at der er mange timers arbejde endnu, før beboerne i Friskoven kan flytte ind i de gamle barakker, men projektet følger faktisk både tidsplanen og budgettet, sagde Mads Kissow fra gruppen bag projektet.

– Det tror jeg faktisk aldrig, jeg har prøvet på så stort et byggeri. Vi har stadig ikke fundet ud af, hvorfor det er, og hvordan det sker, men det er i hvert fald dejligt, sagde han.

Friskoven er ved at lægge tagplader på en del af den ene barak. At det er nødvendigt, fandt Mads Kissow ud af, da han faldt igennem taget, mens han arbejdede med at isætte ovenlysvinduer. Heldigvis var der undertag, så han faldt ikke så langt. Foto: Berit Hvassum

Tonsvis af papir

Den første lejlighed er på vej. Den er på 100 kvadratmeter. Først blev gulve, indervægge og andet skrællet væk, og siden er genopbygningen gået i gang efter alle kunstens regler, som Mads Kissow udtrykte det.

– Det er træ på træ på træ. Der er trævindspærrer udenpå, så er der træskelet, og så er der osb-plader, og vi har fyldt papirisolering i loft, vægge og gulv, syv og et halvt ton i alt, fortalte han søndagens gæster.

Osb-plader fremstilles ved at lime aflange træspåner i tre lag under tryk og varme.

Væggene skal pudses med ler, som bliver skudt på med trykluft for at presse det rigtig godt ind.

– Ler har nogle fantastiske egenskaber, både i forhold til at regulere fugt og temperatur inde i bygninger, faktisk så meget at vi næsten er ude i ikke at behøve at ventilere, fordi vi har en kæmpestor klods af ler, som optager og afgiver fugt afhængigt af, hvordan indeklimaet og udemiljøet er, sagde Mads Kissow, som viste rundt sammen med Freja Friborg.

Hun er en af dem, som i december 2018 købte den tidligere produktionshøjskole af regionskommunen.

Væggene i den første lejlighed er beklædt med rørvæv, hvorpå der med trykluft skal skydes lerpuds. Det er godt for indeklimaet, forklarede Mads Kissow fra Friskoven. Foto: Berit Hvassum

Alle har deres egen historie

Under rundvisningen var der mulighed for at stille spørgsmål, og en af gæsterne ville gerne vide, hvordan økonomien i projektet hænger sammen.

– Det fungerer sådan, at man køber en andel på kvadratmeterpris. For det får man lov til at bygge og fremføring af el, kloak og vand. Oveni i det skal man selv finansiere sit byggeri, forklarede Mads Kissow.

Der er nogle, som selv bygger, og dermed primært skal betale for materialer. Mads Kissow er selv håndværker, og Freja Friborg har gennemført grundforløbet som tømrer på Campus Bornholm, så den kategori tilhører de. Andre hyrer nogle ind til at bygge for sig. Det må man selv om.

Men hvordan betaler deltagerne for det, ville gæsten gerne vide.

– Man kan jo ikke leve gratis, som hun udtrykte det.

– Man kan leve ret tæt på gratis faktisk, men nogle af os har da stadig et lønarbejde, svarede Mads Kissow, som har eget tømrerfirma og primært arbejder på Friskoven for tiden og derudover tilbyder byggerådgivning.

– Jeg har ikke råd til at hyre nogen til at bygge min bolig, så jeg går på tømreruddannelsen. Så skal jeg lære det, og så var det så heldigt, at Mads gerne ville lære mig det her, så nu går jeg bare her, tilføjede Freja Friborg.

Andre har arvet nogle penge eller solgt et hus på Sjælland, så alle har deres egen historie, fortalte de.

Freja Friborg og Mads Kissow viste søndag rundt i økolandsbyen Friskoven, som er ved at opstå på og omkring den tidligere produktionshøjskole i Almindingen. Foto: Berit Hvassum

Sjove hverdagsting

Fortsættelsen af den historie skal familierne i Friskoven i vid udstrækning skrive sammen. Som supplement til deres egne boliger med tilhørende haver kommer der masser af fællesarealer.

Som andre andelsboligforeninger har Friskoven formuleret nogle vedtægter, hvoraf det blandt andet fremgår, at noget er fælles, og noget er privat. Dog er fællesskabet og det at være fælles om at løse udfordringer og problemer kernen i projektet.

– Det giver nogle fordele at kunne gøre nogle ting sammen, sagde Mads Kissow.

Men der er selvfølgelig også områder, hvor der både skal være plads til fællesskabets hensyn og de enkelte familiers ønsker.

– Det involverer alle mulige ting også de små, sjove hverdagsting, hvor man skal blive enige om, hvad grænserne er for børnene, og hvordan håndterer vi det, at der er en offentlig vej. Det skal vi blive enige om, samtidig med at man har ret til at være forældre til sine egne børn og have sin egen mening. Og vi har en nabo, som på den ene side ikke skal køre vores børn ned, men på den anden skal kunne komme frem og tilbage. Det er meget skægt og lidt udfordrende, sagde Mads Kissow.