– Vi kender godt stedet. Det er en ustabil væg, det er umuligt at klatre op der, siger Jakob Hansen fra Bornholms Klatreklub.
Løse sten i Vang
Granitten i Vang og til dels Ringebakkerne er kendetegnet ved at den er sammensat af mange stykker. Jakob Hansen kalder det mosaikklippe. Den bornholmske klatreklub benytter sig derfor mest af Moseløkken Stenbrud ved Allinge. Her er granitten massiv, og dermed langt sikrere at bevæge sig rundt på.
– Hele Vang-området er klippestykker, der ligger løst ovenpå hinanden. Hvis der ryger et lillebitte stykke ud, udløser det ofte et mindre stenskred, Jakob Hansen, men skynder sig at tilføje, at stenskred ikke er et unormalt fænomen i klippeområder.
– Der er ikke nogen steder, hvor der ikke forekommer stenskred. Det er helt normalt, specielt i perioder med meget vand og frost. Det skete også i Randkløven, da vi havde frostvejr i efteråret og senest ved Opalsøen.