Energinet: Idéen om sprækkedal rummer flere usikkerheder

Chefprojektleder tør ikke love, at rost idé med kile mellem bygninger kan udføres i praksis.

For tredje gang siden november sendte Energinet en større delegation til Bornholm for at møde de mennesker, der skal bo tættest på landanlægget, som får op til 25 meter høje bygningerne og kommer til at kræve en indhegning på mindst en halv kvadratkilometer.

Hvor der på tidligere borgermøder har været rejst kritik af informationsniveauet og Energinets planer, foregik workshoppen på Bornholms Højskole torsdag aften i fred og fordragelighed. Arkitemas tre bud på arkitektoniske koncepter for højspændingsstationen og indpasningen af anlægget i landskabet blev vurderet nøje, og arrangørerne modtog adskillige – i visse tilfælde modsatrettede – kommentarer.

– Der er sikkert lige så mange meninger, som der er mennesker, bemærkede en af deltagerne, inden hans samtalepartner tilføjede, at der ganske givet var flere meninger på grund af tilstedeværelsen af folk, der stemmer radikalt.

For Energinets chefprojektleder, Kim Søgaard Mikkelsen, har udbyttet af workshop-forløbet været tilfredsstillende.

– Vi har modtaget masser af input og konkrete forslag, vi kan arbejde videre med, siger han til Tidende.

En del af dem, jeg har snakket med i aften, synes særligt godt om idéen, der kaldes "Sprækkedalen", hvor man deler anlægget op og laver en sti og noget natur imellem bygningerne. Kunne man forestille sig, at I vælger at gå sådan en vej?

– Man kan godt forestille sig det. Men .., siger Kim Søgaard Mikkelsen med tryk på det lille ord, inden han uddyber sit forbehold.

– Parallelt med det her arbejder vi på, hvordan vi vil kunne drive anlægget sikkert bagefter. Det er noget, vi selv arbejder på, for vi ikke har delt et anlæg på sådan en måde før. Så om det er praktisk muligt at gøre det, arbejder vi hårdt på at finde ud af. Det er ikke noget, vi tør sige i dag.

Kan man sige, at det er arkitekternes fantasi, som ingeniørerne hos jer nu skal afprøve?

– Ja, og vi gør os virkelig umage for at finde løsninger på forslagene. Det er to ting, der kører parallelt, og vi skal finde frem til, hvordan det lander.

De økonomiske realiteter er vel også et parameter for jer. Har I et loft, I skal holde jer inden for?

– Det er der, og det bliver også et parameter. Men mig bekendt har vi ikke kigget på de økonomiske konsekvenser (af arkitektforløbet, red.) endnu.

Der skal præsenteres et oplæg 20. marts. Kommer I til at tage de økonomiske og tekniske dimensioner med i overvejelserne, inden I sammen med Arkitema fremlægger jeres forslag?

– Det er helt sikkert vores ambition, at det, vi lægger frem, er noget, som vi tror på, at vi kan bygge. Så det bliver ting, der kommer til at indgå i processen herfra.

I har jo lavet masser af højspændingsstationer andre steder i landet. Er det første gang, I inddrager arkitekter i denne grad?

– Vi har gjort det før på andre stationer, men måske ikke helt så meget. Jeg vil mene, der er mere inddragelse og aktivitet med borgerne, siger Kim Søgaard Mikkelsen, som noterede, at der torsdag var flere fremmødte end ved første workshop i december.

I aftenens løb førte han og kollegerne fra den statsligt ejede operatør af højspændingsnettet mange samtaler med bornholmere, og de fleste forholdt sig positivt til inddragelsen af arkitekter.

– Jeg har ikke oplevet nogen, der har sagt, "jeg blev ikke hørt første gang". Det virker til, at det bliver taget godt imod, opsummerer chefprojektlederen.