Krav om høj barre
Tanken med stien er, at den skal forbinde Naturbornholm og Klintebakken i nord med Risebækken og sydkysten. Idéen om at skabe en passage ned imellem energiøen med et element af naturgenopretning af bækken, der i dag ligger i snorlige grøfter langs markerne, appellerer til Bjarne Westerdahl, der som bestyrelsesformand for Naturbornholm er engageret i naturformidling. Han hører ikke til den kreds, der er optaget af at skjule højspændingsanlæget mest muligt.
– Vi skal kunne fortælle vores gæster, at det er derinde, vi har energiøen, siger han.
– Jeg tror, at der vil være meget opmærksomhed på det under byggeprocessen og et stykke tid frem. Vi, der kommer her tit, vil se det i halvandet år, og herefter ikke lægge mærke til det, siger han og sammenligner det med trafikskilte, man passerer hver dag.
Han håber, at kommunen vil stå stejlt på nogle krav til den arkitektoniske udformning
– Det er nu, vi sætter barren, siger Bjarne Westerdahl.
Uvished indtil april
Med udenomsarealer til regnvandsbassiner og landskabskamouflage som jordvolde og beplantning ventes stationen at få areal på 70-90 hektar. Energinet arbejder ud fra et bruttoareal på godt 250 hektar (2,5 kvadratkilometer), der afgrænses af Sdr. Landevej i syd og Limensgaden i øst. Rundt omkring i salen er der folk, som mest af alt ønsker svar på, præcis hvor Energinet ender med at placere det cirka 55 hektar store anlæg bag hegn. En af dem er Benny Hansen, der bor med sin kone og to børn på Hallegårdsvejen i den nordvestlige del af bruttoområdet. Han fik torsdag oplyst, at naboerne vil få endelig besked om placeringen i april. Sidste forår var meldingen en afklaring inden nytår, og ventetiden er lidt ubehagelig, fortæller han.
– Jeg glæder mig til at få vide, om vi er købt eller solgt. Lige nu går jeg knap så meget op i, om det skal se sådan eller sådan ud, siger Benny Hansen.
Frem til afklaringen kommer han ikke til at poste penge i renoveringer på ejendommen, ligesom han ikke regner med, at de omkringliggende huse, der for tiden er til salg, har nogen chance for at blive solgt. Ved at møde op til workshoppen har han fundet ud af, at en eventuel overtagelse af husene vil finde sted i slutningen af 2024, hvis de berørte hus- og jordejerne indgår et frivilligt forlig med Energinet. Benny Hansens tilstedeværelse gav også nye oplysninger for bygherren. Ved et tre-dimensionelt kort over landskabet i bruttoområdet har Energinet placeret forskellige modeller af anlægget – den opsplittede variant fra "Sprækkedalen", ingeniørernes foretrukne kompakte firkant og et par mellemting. På kortet rager små huse og gårde op som små klodser i korrekt målestoksforhold. Undervejs opdager Benny Hansen, at hans ejendom mangler.
– Jeg kan se, at I har fjernet mit hus, fortæller han et par ingeniører fra Energinet.
De overraskede repræsentanter fra bygherren er hurtige til at handle, efter at Google Maps bekræfter fejlen. Tidendes udsendte låner ingeniørerne en kuglepen, og uden videre tøven bliver Benny Hansens hus på Hallegårdsvejen indtegnet med rød tekst på kortet.
Arkitekt Christian Platz fra Arkitema viser et udvalg af materialer til bygningsfacaderne frem for deltagere ved workshoppen. Foto: Jakob Nørmark
Han gør dem herefter opmærksom på, at en af gårdene på kanten af bruttoområdet længe har været ubeboet, og at man kommer til at berøre få mennesker, hvis man placerer landanlægget i den nordvestlige del af området og kan undgå at berøre boligerne langs Sdr. Landevej.
– Hvis den kommer til at ligge dér, er det faktisk kun vores hus, der skal fjernes, siger Benny Hansen, der dog helst vil blive boende, efter at have placeret en model vest for Vasegårdsvej.
Pointen om, at en vestlig placering vil genere færrest muligt mennesker, lader til at resonere hos Energinets folk omkring bordet.
– Den er da ikke så dum, den model, bemærker den ene ingeniør til den anden.
Placeres landanlægget i dette hjørne, hvad der lægges op til med ”El-mindingen”-konceptet, opnår man dog ikke den direkte tilknytning til Risebækken, som arkitekterne foreslår at kombinere med opsamlingsbassinerne til overfladevandet.
Arkitemas hold har mange ting at tage højde for de kommende uger. Workshop-forløbet, som de fleste på højskolen var ganske tilfredse med, skal munde ud i én anbefaling, der efter planen skal danne grundlag for det kommende lokalplansarbejde.
Arkitemas opgave for Energinet slutter med en præsentation af tegnestuens endelige oplæg den 20. marts på Elværket i Rønne.
Klokken 21.15 rundede Energinets chefprojektleder af og takkede for interessen, hvorefter arrangørerne af workshoppen pillede de farvede sedler med kommentarer ned fra standene. Højskolesalen kom hurtigt til at ligne sig selv, men de to timers debat kan få blivende betydning for landskabet en håndfuld kilometer mod syd.