DMI advarer: Risiko for isslag

NOTITS | DAGENS VEJR | 20. FEB • 06:16
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | DAGENS VEJR | 20. FEB • 06:16

Fredagen begynder med klart og tørt vejr, men i løbet af dagen kommer der flere skyer. I aften og i nat kommer der efterhånden også sne.

Det fortæller DMI.

I dagtimerne ligger temperaturen mellem fire og en graders frost, og efter mørkets frembrud kan den snige sig op omkring frysepunktet.

Vinden er først svag til let, og senere tager den til og bliver frisk til kuling fra syd, inden den igen aftager lidt i løbet af natten.

For lørdag har DMI udsendt et varsel om risiko for let isslag. Her på øen gælder varslet klokken 05-12. Årsagen er nedbør, der i en kort overgang kan falde som isslag, og senere ventes at gå over i regn.



FÅ ABONNEMENT