Det blev et nej tak fra politikerne til naturnationalpark i kommunalt ejet skov

NATURPOLITIK

Tak, men nej tak.

Det blev i sidste uge konklusionen på et otte timer langt møde i natur- og miljøudvalget, hvor man blandt andet skulle tage stilling til, om kommunens skovarealer skal indlemmes i en eventuel kommende naturnationalpark i Almindingen.

Det er nemlig ikke usandsynligt, at en af de kommende naturnationalparker vil blive udpeget på statens arealer på Bornholm, eksempelvis i Almindingen, og Bornholms Regionskommune ejer store skovområder, som grænser op til Almindingen, blandt andet dele af plantagerne til Vestermarie, Aaker, Poulsker og Bodilsker.

Politikerne skulle i sidste uge tage stilling til, om dele af kommunens arealer skal indgå i en naturnationalpark.

Vi vil være herre i eget hus

Else Merete Knoop (V) deltog i udvalgsmødet, og hun glæder sig over beslutningen om, at kommunen ikke skal bruge tid på at involvere sig yderligere i spørgsmålet.

– For det første ved vi ikke, om det bliver til noget, siger kommunalpolitikeren med henvisning til, at det endnu er uklart, om naturnationalparken på Bornholm kan realiseres.

For det andet er opgaver af den karakter noget, der ifølge Knoop bør ligge hos statsskoven.

– Hvis kommunen underlægger sig statslige regler, så får vi måske ikke lov til at være herre i eget hus, siger hun.

Det virker kunstigt

Naturnationalparkerne har været i høring frem til 12. februar, og selv om der i samfundet som helhed hersker bred enighed om, at naturen skal prioriteres, har blandt andet de bornholmske jægere og kommunens egen landskabsforvalter stillet spørgsmålstegn ved fornuften i, at naturnationalparkerne skal indhegnes og friholdes for skov- og landbrugsproduktion.

"Det virker meget kunstigt, at de 15 kommende naturnationalparkers særkende skal være, at de er hegnet ind. Det er desuden tvivlsomt, om det vil føre til naturforbedringer i forhold til den måde, man driver arealerne i dag", pointerede Morten Bach Jørgensen den 9. marts i et debatindlæg i Bornholms Tidende.

Morten Bach Jørgensen er landskabsforvalter i Bornholms Regionskommune og har også sæde i Naturgruppen i Center for Natur, Miljø og Fritid – en tværfaglig gruppe, der spiller en central rolle i det igangværende arbejde med at udforme en bornbolmsk naturpolitik.

Delte meninger

Politikerne i Bornholms Regionskommune har tilsyneladende lyttet til kritikken. Else Merete Knoop mener i hvert fald, at de kommunale skove på Bornholm både skal beskyttes og benyttes. Spørgsmålet om naturnationalparker overlader hun til Naturstyrelsen og Miljøministeriet.

– Statsskovene må lave det med urørt skov, hvor man vil indhegne nogle steder. Så længe det ikke er aktuelt, og der er delte meninger om, hvorvidt det er fornuftigt med indhegnede naturnationalparker, er der ikke grund til at bruge krudt på det, siger hun.

Første runde er slut

Hermed er spørgsmålet om kommunal involvering i en lokal naturnationalpark færdigbehandlet for nu.

Men der kan sagtens komme flere runder. Lovforslaget gælder i første omgang kun for statslige arealer, men Miljøministeriet bemærker, at man vil se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer.

Resultatet af høringsprocessen forelægges politisk i juni 2021.

Lovforslaget

Miljøministeriet sendte den 15. januar 2021 et lovforslag i høring om etablering og forvaltning af naturnationalparker i Danmark. Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser.

Lovforslaget giver miljøministeren mulighed for at meddele tilladelse til etablering af naturnationalparker i større statsejede områder.

Lovforslaget gælder kun for statslige arealer, men Miljøministeriet bemærker, at man vil se på mulighederne for på et senere tidspunkt at skabe et retligt grundlag for etablering af naturnationalparker på kommunale og private arealer.

Hvad er en naturnationalpark?

En tilladelse til at etablere naturnationalpark indebærer, at det enkelte område forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser.

Desuden vil området blive friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige forvaltningstiltag foretaget med natur og biodiversitet som hovedhensyn.

Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, og lovforslaget giver derfor mulighed for indhegning af naturnationalparkerne.

De to første parker er på vej

De to første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø er allerede udpeget som følge af en tidligere aftale. I regeringens natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 millioner kroner i perioden 2021-2024 til etablering af blandt andet naturnationalparker. For de afsatte midler vil der ifølge Miljøministeriets skøn kunne etableres 13 nye naturnationalparker.