Her er planerne for historisk bygning

Tue Seifert Boeskov og hans bror er i gang med et ambitiøst renoveringsprojekt. Den historiske Michael Andersen-bygning på Lille Torv skal forvandles til café og samlingssted med respekt for stedets sjæl.

Det er ikke et helt almindeligt byggeprojekt, Tue Seifert Boeskov har kastet sig ud i.

Det er ikke en boligblok, der skal bygges, ikke et kontorhotel eller et feriekompleks. Det er en gammel keramikfabrik, som skal have nyt liv – og det skal gøres med respekt, tålmodighed og en vis portion stædighed.

Sammen med sin bror overtog han i 2024 den historiske Michael Andersen-bygning midt på Lille Torv i Rønne. Nu er de i fuld gang med en omfattende renovering af det.

– Det her sted er bare en perle, og det kræver noget kærlighed, fortæller Tue Seifert Boeskov, da Tidende møder ham i den historiske bygning, hvor han tilbringer størstedelen af sin tid i øjeblikket.

– Det her er mit fuldtidsarbejde nu, og så har jeg et hobbyprojekt oppe i Tejn, siger han med et smil med henvisning til Smedjen, som han startede i 2022 med sin kompagnon Jakob Broberg Lind.

Siden november sidste år har håndværkerne været i gang, hvor man begyndte på at omlægge tagene. Nu er de nået til det sidste stykke ud mod Lille Torv, og Tue Seifert Boeskov peger på de kviste, der nu pryder tagfladen. Det krævede noget overtalelse hos kommunen, men dialogen var god, og tilladelsen blev givet.

– Det er lidt dyrt at lave kviste, men det ville jeg gerne gøre for at forskønne bygningen, forklarer han.

Historisk vingesus

Michael Andersen-bygningen er ikke bare gammel.

Den er et stykke kulturhistorie, der rækker mere end 250 år tilbage. Der har været keramikproduktion på stedet siden 1771, og mange bornholmere har et forhold til bygningen.

– Det har også været en arbejdsplads for utroligt mange mennesker. Der kommer flere herned, som siger, at de har arbejdet her selv, eller de har familie, som har arbejdet her. Den gamle Andersen-familie bor jo også stadig i byen, fortæller Tue Seifert Boeskov og fortsætter:

– Da jeg overtog det, så det nærmest ud som om, de lige havde lagt værktøjet og var gået hjem – altså for 50 år siden. Det er meget originalt, og det vil jeg gerne bevare.

Planen er ikke at forvandle stedet til noget, det ikke er. Det handler snarere om at forstærke stedets identitet. Navnet bliver Majolica – en reference til den historiske glasurteknik, som blev brugt i keramikproduktionen.

– Det her sted er jo gennemsyret af ler og keramik. Så det skal navnet også fortælle. Men der går nok 10 år, før den får lov at hedde Majolica i folkemunde i stedet for den gamle Michael Andersen-bygning, siger Tue Seifert Boeskov og griner.

Ser ikke forhindringer

Renoveringen har som nævnt været i gang i en rum tid.

Og det har været en lidt kompliceret proces, ikke mindst fordi bygningsmassen er så gammel, at hver eneste væg og bjælke rummer potentielle overraskelser, forklarer Tue Seifert Boeskov.

– Men jeg er jo byggemand, så jeg ser ikke så mange forhindringer. Men der har været meget arbejde, og rent økonomisk er det en kæmpe opgave at løfte. Det er ikke givet, at pengene kommer hjem igen. Der skal knokles igennem i nogle år for at betale det hjem.

Inde i bygningen begynder de nye funktioner at tage form. Caféområdet kommer til at være i stueetagen, hvor man træder direkte ind fra torvet samt på første etage ud mod torvet. Bagved i den meget dybe bygning skal tilberedningsområdet og industrikøkkenet være, og ovenpå der finder man personalefaciliteter og kontor, hvor der tidligere var gipsværksted.

Flere af lokalerne kan udvides eller få nye funktioner senere. Der er også planer for sidebygningen på den anden side af gænget, der stadig rummer den gamle keramikovn. Måske bliver det igen et keramikværksted. Måske noget andet.

– Jeg har allerede snakket med potentielle samarbejdspartnere, men der ligger ikke noget fast endnu. Det gør ikke noget, at vi venter med noget af det. Vi skal også lige se, hvad vi egentlig får af kunder herind.

Nyt liv til stræde

Et centralt element i renoveringen er det smalle stræde, der forbinder torvet med bagområdet.

Det gamle gennemgangsstræde har stået nærmest urørt siden 1950’erne, men nu er det i færd med at få en ny, vigtig funktion.

– Vi får lagt brosten hele vejen, og så har vi fået fjernvarme, el og vand ind. Det her skønne stræde har så meget sjæl, og nu får det også en funktion i selve caféoplevelsen, siger Tue Seifert Boeskov.

Planen er, at gænget skal være en integreret del af caféens udendørs servering. Gæsterne skal kunne gå ind fra Lille Torv, ledes ind gennem strædet og opleve både det historiske bygningsmiljø og en rolig oase midt i byen, forklarer han.

– Vi vil gerne bruge gænget til at skabe en særlig stemning. Det bliver ikke bare et sted, man går igennem — det bliver en oplevelse.

Tre ting skal være på plads

Den nye café bliver mere et spisested end en kaffebar, forklarer Tue Seifert Boeskov, der først og fremmest går til opgaven med tre ting på sinde.

– Det første er rammerne. Det er jeg sikker på bliver godt med de bygningerne her og gården. Det andet er den måde, man bliver budt velkommen på og stemningen herinde. Og det tredje er maden. Den skal sidde i skabet.

– Hvis du får de tre gode oplevelser, så er det et sted, man gerne vil komme tilbage til.

Planen er, at der bliver åbent fra formiddag til sen aften – eksempelvis klokken 10 til 23 uden det dog ligger fast endnu. Der skal være brunch, frokost og aftenservering. Kortet bliver enkelt, men gennemtænkt, med gode salater og stemningsfulde retter, fortæller Tue Seifert Boeskov.

– Det skal være et sted, hvor man kan komme ind i nogle rare omgivelser og nyde det hver gang. Og du skal kunne regne med det. Det skal ikke være et sted, hvor man aldrig ved, om der er åbent.

– Jeg synes, der er et marked for at lave noget særligt her i Rønne, også selvom det nok er hårdt om vinteren, hvor der ikke er så mange. Men hvis man gør det rigtigt og ordentligt, så tror jeg på, at man godt kan få folk til at komme.

En livsændring

Lige nu er Tue Seifert Boeskov stadig meget i bygge- og renoveringsmode. Han arbejder på at få alle detaljer på plads og tekniske udfordringer ud af verden. Men i det sene efterår skal han skifte gear og begynde at fokusere på drift og personale.

– Jeg er nok lidt mere i min comfortzone, når det kommer til byggedelen, men jeg vil samtidig sige, at med fire års erfaring fra Smedjen og min fortid i cafémiljøet i København, så er jeg også tryg ved det andet.

Tue Seifert Boeskovs bror er mere en organisationsmand, som han udtrykker det, og det er derfor planen, at Tue skal stå for driften. Og det kommer til at kræve timer.

– Det her bliver mit fuldtidsarbejde i mange år frem. Men jeg snakkede allerede min kone om det, da vi gik i gang. Det skal ikke være sådan noget, at når det står færdigt, og jeg har kørt en café i et år, så gider jeg ikke mere. Det er en binding på i hvert fald 10 år.

Han er ikke i tvivl om, at arbejdet bliver hårdt – men det er det værd.

– Det er en livsændring, men jeg kan bare mærke fra Smedjen, at det her med at skabe ting virkelig fanger mig.

Nedrivningstruet bygning

Projektet handler ikke kun om en café. Det handler også om Rønne. Om Lille Torv. Om at være en del af en positiv udvikling.

– Der sker mange gode ting på Lille Torv. Jeg tror kun, det bliver stærkere. Vi kan bygge videre på alt det andet gode, der også sker her.

Og i den forbindelse er bevarelsen af Michael Andersen-bygningen vigtig, mener Tue Seifert Boeskov.

– Bygningen var jo faktisk nedrivningstruet. Der var flere, der kiggede på den, men havde svært ved at se, hvordan man fik forrentet sine penge. Det er bare ikke et projekt, hvor du tjener pengene ind på tre år. Men vi ville gerne give noget tilbage til Bornholm.

For Tue handler det heller ikke bare om treårige horisonter. Det handler også om tradition og generationer.

– Vi kommer fra en familie med stolte håndværkstraditioner. Min oldefar var 'smeden' i København. Mange har gået med vores families navn på studenterhuen; Seifert-huen. Så da vi så på den her gamle fabrik, kan vi mærke den gamle håndværkertradition. Det er noget, vi gerne vil bygge videre på og bevare på en eller anden måde.

Skal være 100 procent klar

Hvis alt går vel, slår Majolica dørene op i maj 2026. Hvis der opstår uforudsete forsinkelser, kan det blive juni. Men åbningen sker helt sikkert ikke, før alt er klart.

– Når vi åbner, skal vi være 100 procent klar. Det skal være med gennemprøvet menukort og så videre. Det nytter ikke noget at lave noget halvhjertet og bruge det første år på at øve os – det går ikke.