Der er kapløb om grisen til trav: 'Jeg forventer en stor aften'

Der er kapløb om grisen til trav: 'Jeg forventer en stor aften'
Café Travbanen åbner klokken 17, men allerede fra 16.30 serverer de gris på grill ved Vinderhullet. Foto: Berit Hvassum
TRAVLØB | ALMINDINGEN | 7. SEP 2021 • 11:30
TRAVLØB | ALMINDINGEN
7. SEP 2021 • 11:30

Klokken 16 åbner dørene til dette års Hestival. Sammen med Derby25 inviterer Bornholms Tidende til både aviskast, ponyridning og muligheden for at vinde én million kroner i V5-spillet. Derudover finder du også gris på grillen ved Cafée Travbanen.

Torben Munk og hans café har i dagens anledning købt det bedste fra grisen, som Torben Munk kalder skinken. Det griller de og sælger for 125 kroner. Han melder stor interesse og fortæller, at mange mennesker allerede har ringet ind for at bestille både bord og gris til tirsdagens Hestival. Der har faktisk været så mange, at han ikke kan garantere gris til alle.

– Vi har sagt, at det er først til mølle-princip. Interessen ser nemlig ud til at være stor. Vi har haft en hel del bordbestillinger på cafeen, hvor mange har spurgt til grisen, som er dagens ret. Men jeg har ikke turdet love det væk til nogen. Hvis de først kommer klokken 19, så er der nok ikke mere gris tilbage, siger Torben Munk.

Det første løb starter klokken 18.15, og det sidste afvikles klokken 21.14. Og hvis du spørger Café Travbanen, så tyder det på, at det bliver en god aften.