Det er da også ganske moderate mængder regn, som er faldet på Bornholm. På DMI’s officielle målestationer var der tirsdag klokken 17.30 i løbet af de seneste 24 timer faldet 1,8 millimeter i Nexø og 1,7 millimeter ved Hammer Odde Fyr, mens der ikke var nogen nedbørsdata fra Bornholms Lufthavn.
Det står i grel modsætning til stationer på Møn og Falster, hvor der er målt over 100 millimeter regn på et døgn. Der berettes om oversvømmelser på Lolland-Falster og Sydsjælland.
Solen titter frem
Sidst på eftermiddagen er solen endda forsigtigt begyndt at titte frem på Bornholm, og vejrudsigten siger, at der også i aften er mulighed for lidt sol.