Der er grænser for vildskaben: Nej til vilde heste og tilgroede sprækkedale

Der er grænser for vildskaben: Nej til vilde heste og tilgroede sprækkedale
Onsdag var skovrider Søren Friese igen på tur for at fortælle inviterede gæster om den kommende naturnationalpark i Almindingen. Arkivfoto: Berit Hvassum
NATUR | ALMINDINGEN | ABONNENT | 2. JUL 2021 • 13:38
NATUR | ALMINDINGEN | ABONNENT
2. JUL 2021 • 13:38

Processen med at omdanne 1.150 hektar blandet skov og mose til naturnationalpark er lang og kræver åbne ører hos myndighederne.

Onsdag gennemførte Naturstyrelsen Bornholm det andet af to vandremøder som optakt til etablering af den kommende naturnationalpark i Almindingens Østre Indlæg – altså det område, hvor der i dag er skov, bisonhegn og to store moser, Bastemosen og Svinemosen.

For to uger siden var mødet offentligt med cirka 60 deltagere. Onsdag var for inviterede gæster, herunder den lokale projektgruppe, den nationale videnskabelige gruppe samt den nationale interessentgruppe, der blandt andet tæller repræsentanter fra DGI, jægere, ryttere og andre brugere.

Heste gør ryttere nervøse

For at komme rundt om alle temaerne foregik turen denne gang i bus, og første stop var Svinemosen, hvor man tog hul på snakken om bisoner og hegn.

– Folk synes, at hegnet skal være så diskret og lille som muligt, siger Søren Friese, der i kraft af sin stilling som skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm, førte an på turen.

Der var ikke nogen i gruppen, der var imod bisoner. Men da snakken faldt på på elge, kronvildt, bævere og heste, var der udsving på barometeret, fortæller Søren Friese.

– Vi gik derfra med et indtryk af, at heste ikke er voldsomt populært. Det er især rytterne, der ikke er glade for vilde heste, fordi det vil gøre det utrygt at ride i området.

Planteædere påvirker vegetationen forskelligt. Illustration: Christina Skovmose. Klik på grafikken for at se den i en større udgave

 

Et trist farvel til Thor Kures heste

Et af hovedformålene med naturnationalparken er at fremme lysåben natur, herunder rigkær. Rigkær er en blomsterrig naturtype, der består af moser og enge med vandmættet jordbund.

Etablering af denne naturart vil få konsekvenser for driften af naturarealerne i den kommende naturnationalpark, siger Søren Friese. Og det vil betyde et stop for de eksisterende aftaler i Almindingen.

– Især Thor Kure (økologisk landmand på Mønstergård, red.) græsser rigtig mange af vores arealer og gør det fremragende. Han er ked af at miste en tredjedel af sine arealer og dermed sin omsætning.

Samtidig går 30 års erfaringer med afgræsning i Almindingen tabt, hvis aftalen med Thor Kure opsiges. Søren Friese vil da heller ikke udelukke, at Thor Kures heste kommer i spil igen. For der er stadig meget, man ikke ved om naturens udvikling i de kommende naturnationalparker.

– Vi kan ikke være sikre på, at de fritlevende dyr holder vores naturarealer ligeså godt, som vi holder dem i dag. Bisoner og kronvildt går ikke nødvendigvis ud og græsser i de omtalte områder, og dermed risikerer vi, at de her naturtyper får dårligere kvalitet, siger Søren Friese.

Som udgangspunkt lytter man i Naturstyrelsen til eksperterne.

– Den videnskabelige arbejdsgruppe siger, at det er rigtig vigtigt med et stort areal, som ikke er brudt op i en masse små arelaer. Så går hele pointen tabt. Man skal have den dynamik, der hører til et stort sammenhængende område, siger Søren Friese.

Nu skal vi lande et kompromis

Der blev også talt om grænser for vildskab på onsdagens tur, fortæller Søren Friese. Geologien i den kommende naturnationalpark er varieret og byder på landskabsmæssige værdier, som i sig selv kræver stillingtagen.

– Skal vi som mennesker holde sprækkedalene åbne, hvis dyrene ikke gør det, spørger Søren Friese.

Her var der bred enighed om, at klipperne og sprækkedalene skal friholdes for overgroning, udelukkende ud fra et landskabeligt synspunkt.

Skovriderens indtryk efter det andet vandremøde var, ligesom efter det første, at man kan tale om tingene på Bornholm.

– Jeg tror faktisk også, at deltagerne gik derfra med et indtryk af, at hold da op, hvor er der mange interesser, der skal bøjes. Mange holdninger. Nu er det så vores opgave at se, om vi kan lande nogle kompromiser.

Argumenterne er vigtige

Den største udfordring i etableringen af den kommende naturnationalpark hænger ifølge Søren Friese sammen med selv projektets eksistensberettigelse:

– Der er mange, der ikke anerkender den grundpræmis, at biodiversiteten er i krise, og at det skal løses. For dem er det en ubelejlig forandring af noget, de er glade for. Det kan jeg også selv reagere på. Hvis der er nogen, der laver noget om i mit nærområde, uden at jeg helt forstår hvorfor.

Af samme grund har mødet med brugerne og offentligheden stor betydning for den øverste chef for Naturstyrelsen Bornholm.

– Jeg håber, at jeg får kørt en proces, så dem, som ikke får det som de gerne vil have det, alligevel føler, at de er blevet hørt. Når der er så mange forskellige holdninger, så må der jo træffes nogle valg. Så det er mit inderlige ønske, at vi fremstår så åbent, som vi skal, at vi får argumenteret ordentligt for de beslutninger, vi træffer, og at folk kan leve med de beslutninger, der bliver taget til sin tid.

I september indkaldes den lokale projektgruppe til møde på Bornholm, mens de nationale projektgrupper indkaldes til Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl. Endemålet bliver fremstilling af en forvaltningsplan, der beskriver naturnationalparkernes endelig udformning og forvaltning.

 


Økonomien

Naturnationalparken på Bornholm etableres i statsskov. Det betyder, at staten mister indtægter, når produktionsskoven i området nedlægges. Men der er også besparelser. Hvis der udsættes vilde græssere, vil det ikke længere være nødvendigt at betale landmænd for at sætte husdyr ud på naturarealerne.

Derudover vil der være en forøget turistværdi forbundet med oprettelse af større sammenhængende naturarealer, skrev naturforkæmperen Rune Engelbreth Larsen i en rapport i 2015.

Han pegede blandt andet på naturgenopretningsprojektet i Filsø, der få år efter genetableringen i 2012 var blevet en af de absolutte topattraktationer i området.

På Bornholm besøges Bisonskoven af op mod 100.000 gæster om året. Da der ikke betales adgang til hverken bisonskov eller den kommende naturnationalpark, vil en eventuel indtægt via øget turisme først nå staten efter at turisternes penge har været brugt i den bornholmske turistindustri.

 


Litteraturen

Det er ikke nemt at overbevise lokale naturbrugere om naturnationalparkernes velsignelse ved hjælp af abstrakte begreber som biodiversitet og massedød.

Men der er masser af litteratur om emnet:

I en fælles konklusion i rapporten "Danmarks natur frem mod 2020", fastslog en række forskere blandt andet behovet for at få flere større planteædere tilbage, hvis man vil sikre en artsrig natur: »Nøglen er at få græssende dyr (vilde eller tamme) i den danske natur. Mange danske naturtyper opretholdes via græsning. Den manglende græsning gør, at den biologiske mangfoldighed falder. Dette forhold gælder både for åbne naturtyper og for skovene. (…). Et flersidigt sæt af vilde dyr vil være mest effektivt i forhold til at generere naturlig dynamik og variation i græsningen.«

FÅ ABONNEMENT