– Mange lokale fortalte, at de måtte vente flere uger på en klipning, fortæller han.
På den baggrund opstod ideen om at åbne en salon, hvor det både er muligt at bestille tid og bare komme ind fra gaden.
– Det skulle være nemt, fleksibelt og uden de lange ventelister, fortæller Yassin Mohamud.
Sammen med Youssef Chteiwi har han lagt tid og kræfter i at skabe en lille forretning med store ambitioner.
– Vi vil gerne skabe en salon, hvor detaljen er i fokus, og hvor stemningen er afslappet – med kaffe på kanden, tid til en snak og en god oplevelse i stolen. Vores håb er, at Salon Bornholm kan blive et fast holdepunkt for kunder i alle aldre og samtidig et lille bidrag til bylivet i Rønne, fortæller Yassin Mohamud.