Naturforkæmper roser Naturstyrelsen: ‘Alle blev mødt og hørt’

Mandag holdt Naturstyrelsen Bornholm vandremøde om den kommende naturnationalpark på Bornholm. En af deltagerne fortæller, at hun oplevede et markant stemningsskifte under den tre timer lange vandretur gennem Østre Indlæg.

Faktisk var der tale om en total kovending, siger Nina Stork, der følger udviklingen i Almindingen tæt. Hun har netop købt en 32 hektar landejendom tæt på Rutsker med henblik på at rewilde et konventionelt landbrug.

Mødet var tæt på at udvikle sig et debatmøde allerede ved velkomsten på Christian Xs Vej. Men det ændrede sig undervejs, fortæller Nina Stork, der var med hele vejen.

– Jeg oplevede, at Naturstyrelsen tog kritikken alvorligt. Alle kom i dialog, både dem med travheste, og rytterne, der er bange for at få stigbøjler og knæ i klemme, siger hun til Tidende.

Spørgsmålet om indhegning var et af de sidste punkter på dagsordenen, og debatten endte med at føre i retning af en mulig løsning, som alle tilsyneladende kunne være med på, fortæller Nina Stork.

– Alle, også Søren Friese, var stort set enige om, at et højt vildthegn ikke nødvendigvis er det eneste eller bedste, siger hun.

Hellere gal bisontyr end hegn

Skovrideren fortalte, at bisonprojekter andre steder i verden har benyttet tostrengede, strømførende kvæghegn i stedet for vildthegn. Det betyder, at vildtet kan hoppe ud og ind af hegnet uden problemer, fordi de små kravler under, og de store hopper over.

– Og det var der faktisk stemning for, siger Nina Stork, og tilføjer, at Søren Friese bad forsamlingen om at tænke sig om en ekstra gang:

– Han forklarede, at en skræmt bison godt kan finde på at være fuldstændig ligeglad med det elektriske hegn og drøne lige igennem, og så skal de indfanges og aflives. Inden det sker risikerer den at lave ravage på folks marker og haver, siger Nina Stork.

Igen blev der nikket i forsamlingen, en løbsk bisontyr var klart at foretrække fremfor et højt, uigennemtrængeligt vildthegn.

Bisoner skræmmes af behandling

Søren Friese delte efterfølgende erfaringerne fra lignende avlsprojekter andre steder i verden, fortæller Nina Stork. Her har man ifølge skovrideren flere steder oplevet den samme tendens, som man oplever i Almindingen: Bisonbestanden stagnerer eller reduceres væsentligt de første fem-seks år, hvorefter den langsomt bygges op.

Om parasitterne, som af mange – også fagfolk – opfattes som den største trussel mod bisonbestandens almene sundhed, forklarede Søren Friese, at man i Naturstyrelsen Bornholm har besluttet at afstå fra behandling, fordi man vurderer, at dyrene skræmmes uforholdsmæssigt meget af gentagen indfangning og bedøvelse i et længere behandlingsforløb.

Jægere beroliget

Også jægerne blev på mødet beroliget ved udsigten til et lavere, strømførende hegn, fortæller Nina Stork.

– Jeg tror, at alle gik derfra med en følelse af at blive set og hørt.

Nu fortsætter dialogen om den bornholmske naturnationalpark. I næste uge er der nationalt nedsatte eksperter og interessentgrupper på besøg i Almindingen, sammen med en lokal projektgruppe. Herefter går arbejdet i gang med at formulere en egentlig forvaltningsplan, som alle får lejlighed til at kommentere på, inden den bliver sendt til politisk godkendelse.

Og herefter er der en offentlig høring, hvor alle kan komme med bemærkninger.

Opfordring

Naturstyrelsen Bornholm opfordrer til, at alle skriver til bon@nst.dk, hvis de har synspunkter, bekymringer eller måske positive forventninger til naturnationalparkprojektet.