Minister ser muligheder i bornholmsk byggeidé

Mandag var social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) på Bornholm for at høre mere ind til et forslag om Bornholms som testø for bæredygtigt byggeri.

– Det er også klart, at det her handler jo ikke bare om Bornholm. Det handler om, at Bornholm er vigtig, men vi vil jo også gerne bidrage til udviklingen i resten af landet.

Sådan lyder det fra Mads Randbøll Wolff, der for knap to år siden stiftede Netværket for Bæredygtigt Byggeri på Bornholm sammen med Ulrik Hovmand og Mikkel Thomassen.

De har netop lagt en skrivelse frem, hvor de foreslår, at Bornholm bliver testø og værksted for udviklingen af fremtidens bæredygtige byggeri og byggeskik.

Skrivelsen er også lavet som en invitation til samarbejde og dialog, også til Social- og Boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, som netop besøgte Bornholm mandag formiddag til et arrangement i netværket.

Her begyndte formiddagen i Lærlingenes Hus, hvor der også var besøg fra flere kommunalpolitikere, det lokale folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) og regionsrådskandidat Laila Kildesgaard (S), og her blev der blandt fortalt om, hvordan huset blev totalrenoveret af lærlinge.

– Indtil videre har jeg set et rigtig spændende projekt, som både har med til at sætte nye standarder for bæredygtig renovering og byggeri, men også som er med til at uddanne lærlinge, således at det ikke bare står som en unik ting, men også kan gives videre til de næste, fortæller Sophie Hæstorp Andersen.

Skal begynde lokalt

Noget andet, hun også synes, er interessant, er netop skrivelsen om Bornholm som mulig testø for bæredygtigt byggeri.

– Jeg synes, det lyder rigtig spændende. Jeg glæder mig til at høre mere om, hvad man tænker. Det, jeg håber på, at Bornholm kan spille ind med, er jo netop, at det ikke bare er ét projekt, men en mængde af projekter, som gør, at man kan komme med noget til resten af landet. Det er sådan her, vi kan gøre, så det både bliver bæredygtigt, men også til at betale. For en af de helt store udfordringer i dag er, at når vi laver bæredygtigt byggeri, bliver det tit 10-15 procent dyrere. Og det bliver en hæmsko for, at flere mennesker kaster sig ud i det, fortæller ministeren og fortsætter:

– Jeg er lige ved at kigge på lovgivningen lige nu og byggereglementet. Det er jo en rigtig vigtig ting at få understøttet den del af det, men der skal også være nogen, der er i branchen, arkitekter, entreprenører og nogen, der efterspørger det, som ligesom skal være med til at føre det ud i livet og vise, at det også kan gøres at gøre i praksis.

Årsagen til, at Netværket for Bæredygtigt Byggeri lavede skrivelsen, var utålmodighed, fortæller Mads Wolff.

– Vi mener, der skal ske noget. I stedet for at sidde og vente på, at der er nogen andre, der gør det, har vi også sagt, 'jamen, vi kan'. Vi har netværk, vi har kompetencer, og vi har ideer. Så derfor så gjorde vi det, foræller han.

Noget af det, som Netværket er nødvendigt i en omstilling til mere bæredygtigt byggeri, er, at man begynder lokalt. Det skal være aktører fra flere forskellige sider med - kommunen, lokale virksomheder og lokalsamfundet.

– Det skal i høj grad startes lokalt, fordi vi kan jo sagtens sidde på Christiansborg og i forskellige styrelser og diktere, at vi vil have et lavere CO2-aftryk. Det gør vi også, men i sidste ende skal det ramme virkeligheden. Det kræver efteruddannelse, det kræver, at man kommer på kursus, og det skal vi huske at tage med, når vi sidder derinde og stiller krav. Fordi vi kan stille nok så mange krav, men hvis der ikke er nogen håndværkere i praksis, der kan udføre dem, så bliver det ikke til særlig meget, siger ministeren, og Mads Wolff tilføjer:

– Det er jo, fordi der er så stor forskel på, hvordan man gør tingene, og det her med at tage udgangspunkt i en lokalitet, i stedet for sådan et fra oven, som man så ruller ud og som bygger på en forestilling om, at alt er ens, uanset hvor man er henne. Hvad betyder det egentlig med det her lokale? Hvorfor er det nødvendigt, at vi ikke bare laver ens løsninger, men vi laver nogle tilpassede løsninger, som passer og tager udgangspunkt i de reelle problemer, der er i et givet samfund?, siger han.

– Det helt grundlæggende er, at der er en hel masse byggeprojekter på vej på Bornholm, så kan vi ikke lige så godt gøre dem ordentligt fra starten af? Det her med at skulle forstå problemerne i sin helhed, men løse dem i sin nærhed. Der, hvor folkene er. Vi har netværket, vi har de forskellige aktører i byggeriet, der skal på banen. Vi har adgang til viden og ressourcer. Og vi skal bygge en hel masse alligevel. Så lad os gøre det ordentligt. Det har vi så muligheden for, og det er overskueligt.

Lyder spændende

På Bornholm står man med nogle af de samme rammer for, at det er vigtigt, at der sker noget, mener ministeren også. Det gælder klimaforandringer med stigende vandstand, hvor mange huse skal renoveres for at kunne klare vandmængderne.

– Det kan vi også høre fra kommunen, og man kigger nogle ting efter i sømmene. Den anden ting er, at ressourcerne ikke er uendelige. Det er de heller ikke på Bornholm. Så det, at man tænker også i at bruge mere genanvendelige byggematerialer, bruge de byggematerialer, der er lokalt, tager udgangspunkt i det. Det, synes jeg, er en rigtig spændende tankegang, siger hun og fortsætter:

– Det er også sådan, at vi må også være ærlige og sige, at nogle gange er rekruttering og uddannelse også en udfordring. Og derfor er Bornholm i virkeligheden et meget godt eksempel på de udfordringer, vi også står mange andre steder med i Danmark. Så kan man komme igennem her med en løsning, kan man i høj grad være et eksempel til resten af Danmark.

I skrivelsen står der også, at staten skal medfinansiere, hvis det skulle blive til noget. Er det noget, I kunne forestille jer at give penge til?

– Det lyder rigtig spændende. I forvejen har vi jo aftalt netop nogle stigende krav til at bygge mere klimavenligt. Der skal også afsættes nogle penge i den sammenhæng, og det kan være, at det her også giver god mening, at man gør i den forbindelse. Men det er noget af det, jeg glæder mig til at blive klogere på og dykke mere ned i.

Den tilbagemelding glæder naturligvis Mads Wolff, som godt forstår, hvorfor ministeren ikke bare kan sige ja på stående fod. En del af det, som han gerne vil med fremtidens byggeri, er, at det i meget højere grad kommer til at bestå renoveringer og byggerier, der baserer sig på genbrugsmaterialer.

Her er et eksempel netop den ombyggede lade i Tejn, som mandag vandt den nye arkitekturpris Bevar Boligen, hvor man har forvandlet laden fra 1856 til et moderne hjem med en blanding af gamle og nye materialer.

– Noget af det, ministeren sagde, var jo, at vi river temmelig meget ned for at bygge noget nyt i stort set samme størrelse. Og det har bare en enorm stor klimabelastning og miljøbelastning. Det kan vi ikke blive ved med. Det er ikke en bæredygtig omstilling, hvis ikke vi har byggeriet med. Så kort kan det siges, fortæller Mads Wolff.

I skrivelsen, som netværket har lavet, indgår også tanker om Bornholm som frikommune for byggeri, hvor det skal være muligt at have fokus på bæredygtigt byggeri, der adskiller sig fra nutidens byggeri.

Det skal testøen og værkstedet også hjælpe med, hvor der også bliver nævnt flere muligheder for at gå ind i flere projekter. Energiøen er et sted, hvor bornholmske virksomheder kunne få foden indenfor i en del af følgebyggeprojekterne, står der i skrivelsen.