– Det er jo, fordi der er så stor forskel på, hvordan man gør tingene, og det her med at tage udgangspunkt i en lokalitet, i stedet for sådan et fra oven, som man så ruller ud og som bygger på en forestilling om, at alt er ens, uanset hvor man er henne. Hvad betyder det egentlig med det her lokale? Hvorfor er det nødvendigt, at vi ikke bare laver ens løsninger, men vi laver nogle tilpassede løsninger, som passer og tager udgangspunkt i de reelle problemer, der er i et givet samfund?, siger han.
– Det helt grundlæggende er, at der er en hel masse byggeprojekter på vej på Bornholm, så kan vi ikke lige så godt gøre dem ordentligt fra starten af? Det her med at skulle forstå problemerne i sin helhed, men løse dem i sin nærhed. Der, hvor folkene er. Vi har netværket, vi har de forskellige aktører i byggeriet, der skal på banen. Vi har adgang til viden og ressourcer. Og vi skal bygge en hel masse alligevel. Så lad os gøre det ordentligt. Det har vi så muligheden for, og det er overskueligt.
Lyder spændende
På Bornholm står man med nogle af de samme rammer for, at det er vigtigt, at der sker noget, mener ministeren også. Det gælder klimaforandringer med stigende vandstand, hvor mange huse skal renoveres for at kunne klare vandmængderne.
– Det kan vi også høre fra kommunen, og man kigger nogle ting efter i sømmene. Den anden ting er, at ressourcerne ikke er uendelige. Det er de heller ikke på Bornholm. Så det, at man tænker også i at bruge mere genanvendelige byggematerialer, bruge de byggematerialer, der er lokalt, tager udgangspunkt i det. Det, synes jeg, er en rigtig spændende tankegang, siger hun og fortsætter: