Færre bønder ejer mere

Meget jord giver stort tilskud.

Tidende bringer en liste over den snes storlandmænd, som ejer omkring 10 procent af alt landbrugsjord på Bornholm. Det er makaber læsning.

Tallene dækker over, at masser af mindre landbrug er sløjfet og lagt ind under disse nye godsejere. I 1989 var der 1200 landbrug på Bornholm - i dag i nærheden af 300. Bønderne kalder det strukturudvikling. Længere tilbage var der flere tusinde små og større brug.

30 millioner

Denne snes bønder modtager hvert eneste år cirka 30 millioner i diverse subsidier - bare for at have brugsretten over jorden. Den største jorddrot dyrker næsten 1.600 tdr. land, og modtager dermed mindst 2 millioner kr. fra EUs gavebod.

Man møder ikke megen ydmyghed. Disse mange rare penge ville være meget givet ud ved at støtte mange flere mindre landbrug med en mere hensynsfuld dyrkningsform. Læs: Økologisk eller biodynamisk. I dag dyrkes 35.000 hektar på Bornholm - heraf kun sølle 6 procent økologisk hvilket er langt under landsgennemsnittet.

Ejendomsretten

Så længe Grundlovens §73 holdes i hævd - og det gør den indtil videre - kan bønder ikke tvinges til at sælge jord fra bedriften. Bønder udtaler også, at de ikke ønsker at sælge jord til den kommende energipark ved Sose.

Frygten er blandt andet, at dette vil sætte slagteriet i Rønne på spil. Hvis slagtetallet går ned med bare 50.000 årligt, så ramler slagteriets økonomi sammen. Bønderne har altså sat sig i en situation, hvor de er nødsaget til at producere så meget svinefoder som muligt - bare for at holde slagteriet i gang = mere af det samme.

Hvorfor?

Men hvorfor holde gang i 250 usunde arbejdspladser på DC-slagteriet midt i Rønne by? Der er hårdt brug for disse arbnejdsduelige i andre sektorer på Bornholm.

Hvor mange levende svin transporteres hvert år bort fra Bornholm?

Tilsyneladende kan kun en lovændring eller krav om ekspropriation ændre på denne dødsspiral for bornholmsk landbrug. Vi trænger til en omfattende landbo- og landbrugsreform.