I år er det 50 år siden, Edvard Marcussen oprettede fonden, som fik bygget 18 sommerhuse, hvoraf den har 12 tilbage. Det er overskuddet fra udlejningen af disse og kapitalformidling, der finansierer fondens formål.
Edvard Marcussen var indehaver af Nexø Støbegodslager, anpartshaver i Det Østbornholmske Dampskibsselskab, modstandsmand, Nexø Boldklubs første æresmedlem og medstifter af Nexø Rotary Klub, som står for forplejningspakkerne. Derudover skrev han lejlighedssange og skrev og instruerede 12 teaterstykker.
Fonden bidrager også til studie- og uddannelsesrejser for unge fra Bornholm, og ansøgninger sendes til bestyrelsesformand Peter Paldan Sørensen.