Stor interesse for skovmøde om naturnationalpark: 'Hvad er det for nogle hegn, I vil sætte op?'

Biologernes og politikernes verden mødte virkeligheden, da Naturstyrelsen Bornholm mandag inviterede til debat- og orienteringsmøde på Chr. X Vej i den del af Almindingen, der kaldes Østre Indlæg.

Her ligger i forvejen Bisonskoven, som er en del af et europæisk avlsprojekt, og det er denne del af skoven, der er udpeget til at danne rammen om en kommende naturnationalpark på Bornholm.

Og det er, at dømme efter reaktionerne, ikke en plan, der bliver mødt med udelt begejstring af bornholmerne. Faktisk viste en hurtig håndsoprækning, at op mod halvdelen af de fremmødte var modstandere af projektet.

Interessen for den kommende naturnationalpark var stor. Over 60 mennesker var mødt op i skoven, og skovrider Søren Friese nåede dårlig nok at byde velkommen og redegøre for projektets baggrund og områdets historie, før pegefingrene røg i vejret.

– Vi befinder os midt i en klima- og en biodiversitetskrise, og det er kun naturen selv, der kan skabe et hjem til alle de arter, som er blevet hjemløse, sagde Søren Friese indledningsvis.

Hvad er en naturnationalpark?

En tilladelse til at etablere naturnationalpark indebærer, at det enkelte område forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt skal kunne udvikle sig på egne præmisser. Desuden vil området blive friholdt for skov- og landbrugsproduktion, bortset fra særlige forvaltningstiltag foretaget med natur og biodiversitet som hovedhensyn. Det er hensigten, at der i naturnationalparkerne kan udsættes store planteædere, og lovforslaget giver derfor mulighed for indhegning af naturnationalparkerne.

Friese, der er skovrider og kontorchef på Naturstyrelsen Bornholm, er selv erklæret tilhænger af naturnationalparker, urørt skov og naturområder uden menneskelig indblanding. Som embedsmand bliver det imidlertid hans opgave at finde en løsning, der både tilgodeser politikerne og bornholmerne.

Sidstnævnte er ligesom borgere og lokalpolitikere andre steder i landet optaget af ét bestemt spørgsmål:

– Hvad er det for nogle hegn, I vil sætte op, lød det fra en af de fremmødte i Almindingen.

Og netop spørgsmålet om hegning er et emne, som optager både lodsejere, jægere og dyrevelfærdsorganisationer på Bornholm. Senest har DGI Bornholm udtrykt bekymring for udsigten til begrænset bevægelsesfrihed, mens Friluftsrådet, DOF og DN Bornholm fortsat er yderst positive overfor projektet.

Skovrider Søren Friese dristede sig mandag til at bede modstanderne af naturnationalparken om at række hånden op. Foto: Berit Hvassum

Dådyr løber gennem private hegn

Det var småt med positive tilkendegivelser på Naturstyrelsens møde i mandags. En deltager kaldte planerne om en naturnationalpark på 1150 hektar for en decideret katastrofe, en anden så projektet som topstyring af værste skuffe og en tredje betegnede planen om at åbne parken allerede om to år for hastværk.

Det lød ikke så hårdt, som det måske ser ud på skrift, men det var tydeligt, at Almindingens naboer og brugere var stærkt repræsenteret på mødet, og at tanken om et stort areal omgivet af vildthegn havde sat sig på tværs hos mange.

En af dem var Jan Pedersen, som avler kødkvæg på Dyndevej i den kommende naturnationalparks østlige udkant. Han får nogle gange besøg af store flokke dåvildt på over 30 dyr på sine marker, og de viger ikke tilbage for noget.

– Hvad sker der med dådyrene, når de hegner skoven ind? Jeg risikerer, at de river mit hegn ned, hvis de ikke kan komme ind i Almindingen, det har de allerede gjort to gange, sagde Jan Pedersen til Tidende.

Almindingen

Navnet Almindingen findes første gang i de skriftlige kilder i 1543, som betegnelse for den skovklædte del af højlyngen, der var det store fælles græsningsområde, der fyldte det meste af det indre Bornholm. Almindingen betyder, "skov, mark eller hede, som ikke er særlig ejendom, men som bruges og ejes i fællesskab, eller som ejes af kongen".

Kilde: Naturstyrelsen, naturstyrelsen.dk

Henriette Jensen, der bliver direkte nabo til den kommende naturnationalparks sydlige grænse, er heller ikke glad for tanken om at få et hegn i baghaven.

Hun har brugt Almindingen i hele sit liv, både som løber og til at træne travheste, og for hende er alt, hvad der hedder indhegning og indskrænkning af den offentlige adgang stik imod de oprindelige hensigter med den store skov midt på Bornholm.

– Jeg har været her hele mit liv, og jeg ved, at Almindingen betyder allemandseje. Idéen om at hegne den nye naturnationalpark er en katastrofe. Bisonhegnet er en katastrofe, lød det fra Henriette Jensen og skovrideren måtte flere gange mane til besindighed.

Søren Friese adresserede allerede spørgsmålet om indhegning i et interview i Bornholms Tidende i april:

– Der kommer et hegn. Så kan vi diskutere, hvad er det for et hegn. Hvis vi kun vil have kreaturer eller heste gående, så kan vi måske nøjes med et lille hegn. Hvis vi også gerne vil have bisoner og kronvildt, for at nævne noget, så skal vi have et større hegn, sagde han dengang.

Dorthe Bugge (til venstre) bliver projektleder på den kommende naturnationalpark i Almindingen. Hun er biolog i Naturstyrelsen Bornholm og kommer med værdifulde erfaringer fra det netop indviede naturgenopretningsprojekt Ekkodalens Moser. Foto: Berit Hvassum

Friese: Vi kan tale om det meste

Inden forsamlingen begav sig ud på en fem kilometer lang tur gennem den kommende naturnationalpark, opfordrede skovrideren alle de kritiske røster til at skrive om deres bekymringer til Naturstyrelsen.

– Naturnationalparken er ikke til diskussion. Det er regeringen og dens støttepartier, der har besluttet, at den skal ligge her. Men hegn, indkørsler, hvilke slags græssere, der skal være og så videre, det er alt sammen noget, vi kan tale om, lød det fra skovrider Søren Friese.

Naturnationalparken i Almindingen skal efter planen indvies i 2023.

De to første parker på vej – tre mere er udpeget

De to første naturnationalparker i Gribskov og Fussingø (henholdsvis nord for Hillerød og nær Randers) er allerede udpeget som følge af en tidligere aftale. I regeringens natur- og biodiversitetspakke er der afsat 888 millioner kroner i perioden 2021-2024 til etablering af blandt andet naturnationalparker. For de afsatte midler vil der ifølge Miljøministeriets skøn kunne etableres 13 nye naturnationalparker.