Det oplyser Lene Dahl på vegne af Vestermarie Borgerforening, der i samarbejde med Bornholmerkirken stod for festen. Der var god opbakning til festlighederne, som fortsatte i Folkeskoven med optræden af unge talenter fra Folk og Fæ ungdom og sommermusikskolen, samt pandekagebagning ved de blå spejdere.
Dagen bød også på hestevognskørsel, lege og konkurrencer. Aftenen sluttede med fælles grillhygge, hvor deltagerne grillede deres medbragte mad og nød samværet, fortæller Lene Dahl.