Bornholmske soldater i Afghanistan vender snart hjem: 'Det har kostet os mere end rigeligt'

FORSVAR

Et hold soldater fra Almegårds Kaserne er i disse dage på vej hjem fra Afghanistan, og dermed slutter en æra på 15 år, hvor mange soldater fra den bornholmske kaserne har været udsendt til det store land i Centralasien og Sydasien.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddelte efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag aften, at Danmark – ligesom USA – vil trække soldaterne hjem fra Afghanistan. Det er næsten 20 års dansk militær indsats i landet, som slutter i de kommende måneder.

I begyndelsen bidrog Danmark med F-16-fly og danske specialstyrker i jagten på al-Qaeda-terrorister, som havde stået bag terrorangrebene mod USA i 2001. Fra 2006 bidrog Danmark også med blandt andet kamptropper, og her var soldaterne fra Almegårds Kaserne med på det første hold, ligesom man har været det flere andre steder.

Richardt Sølvertorp fra Hasle var med dengang, og siden blev kaptajnen kontaktofficer for de udsendte. Da han var gået på pension, var han med til at stifte foreningen Bornholms Veteranforum og organisationen Soldat for Danmark.

Ikke en kæmpe succes

Richardt Sølvertorp glæder sig over, at Danmark ikke skal sende flere soldater til Afghanistan, men er også skeptisk med hensyn til landets fremtid:

– Det har kostet os mere end rigeligt. Ud over de døde og sårede skal man tænke på alle dem, der er ramt af PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse) og andre sygdomme, som ikke kan passe deres arbejde, er blevet skilt og har andre problemer.

– På et eller andet tidspunkt er man nødt til at trække en linje. Det har ikke været en kæmpe succes, men bestemt heller ikke en fiasko. Men jeg tror ikke på, at uroen stopper i Afghanistan. Jeg kunne godt forestille mig, at amerikanerne og Nato bliver bedt om at vende tilbage. Man kan ikke regne med, at man kan ændre et lands kultur i løbet af ingen tid, og Afghanistan er et af verdens fattigste lande, siger Richardt Sølvertorp.

– Jeg taler med mange andre, der har været i Afghanistan, og de synes ligesom jeg, at vi har fået gjort nogle ting og hjulpet nogle mennesker. Men det rykker desværre ikke ret meget i det store billede, for lige så snart vi forsvinder, så er der ingen til at holde dem med våben tilbage. Jeg oplevede selv, at vi hjalp mange flere børn med at komme i skole. Men midt i det hele, kom Taleban, smadrede det hele og jog børnene hjem. Og hvad gør man så?

Der blev i 2010 rejst et mindesmærke på Almegårds Kaserne for tre unge soldater fra Opklaringsbaljonen, der mistede livet indenfor få måneder i 2009-2010. I 2011 blev en bornholmer, der var soldat ved Gardehusarregimentet i Slagelse, dræbt i Afghanistan. Mindestenen til højre er for to soldater, der døde under en FN-mission i Cypern. Arkivfoto: Allan Rieck

Et hårdt job

Da Richardt Sølvertorp vendte hjem til kasernen, blev han kontaktofficer:

– Lige i starten syntes jeg, at det var lidt hårdt, men det blev også positivt på den måde, at jeg fik en god kontakt med de udsendte soldaters pårørende. Jeg fik mulighed for at fortælle, hvordan vi oplevede situationen, så de pårørende ikke kun fik deres informationer via pressen.

Det var også Richardt Sølvertorp, der skulle ud og overbringe kedelige beskeder til pårørende, og han husker specielt, at det var en hård periode, da tre soldater fra den bornholmske opklaringsbataljon blev dræbt i 2009-2010.

– Hvis det var en alvorlig sag, tog chefen som regel med ud for at hilse på familien. Det var nogle svære samtaler. Vi blev hos familien, indtil vi følte, at nu skulle de selv have lov til at snakke om tingene. Hvis de så havde brug for at tale med os igen, kunne de bare ringe, eller vi kunne hjælpe på anden måde. Det var spændende, men også hårdt, når man oplevede, at telefonen ringede om natten. Og så måtte jeg bare tage snakken og gøre, hvad jeg kunne for at hjælpe den pårørende, siger Richardt Sølvertorp, der selv husker de såkaldte rampeceremonier fra Afghanistan:

– Alle i lejren, uanset nationalitet, samledes, når dræbte soldater skulle køres op i en flyvemaskine og flyves hjem. De ceremonier har jeg været med til nogle stykker af, og selv om det ikke var en af vores egne, bliver man ramt lidt alligevel – for det kunne det lige så godt have været, siger Richardt Sølvertorp.

500 veteraner

Den nu 70-årige Richardt Sølvertorp har i de seneste år været aktiv på frivillig basis med initiativer for veteranerne:

– Jeg syntes, at det ville være fint, hvis jeg kunne hjælpe nogle på den måde, og det har primært været positivt. Det har vist sig, at det var brug for initiativerne – desværre. Vi har godt 500 veteraner, som enten er her på øen eller har tilknytning til Bornholm. Almegårds Kaserne er den kaserne i Danmark, som har haft udsendt forholdsvis flest soldater.

– De fleste af dem har det heldigvis godt. Det er måske cirka 10 procent af dem, der har PTSD eller andet og ikke har det så godt. Men vi oplever også solstrålehistorier. Flere af dem har rykket sig, men vi har også dem, der aldrig bliver raske, for PTSD er noget, man skal lære at leve med, siger Richardt Sølvertorp.

– Vi har fået en aktiv og god veterankoordinator i kommunen, Niels Chresten Andersen, så vi er lidt heldigt stillet, at nogle mennesker engagerer sig i det, og så rykker det. I Bornholms Veteranforum har vi med Veteran kids heldigvis fået taget hul på en indsats for børnene. Familier, hvor far eller mor er ustabil, kan have svært ved at tage sig ordentligt af børnene. Det er også glædeligt, at veterancentret i Ringsted har fulgt op med at etablere en børneafdeling, siger Richardt Sølvertorp.

Danmark vil trække soldaterne hjem fra Afghanistan

Næsten 20 års dansk militær indsats i Afghanistan vil slutte i de kommende måneder. Det fastslår udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag aften.

Her har Folketingets partier givet regeringen mandat til at indlede tilbagetrækningen. Den kommer som en konsekvens af, at USA’s præsident, Joe Biden, onsdag gjorde det klart, at USA vil være ude af Afghanistan 11. september i år.

– Vi vil gradvist foretage den militære tilbagetrækning i fællesskab med Nato og USA, siger Jeppe Kofod.

Ifølge Joe Biden vil den amerikanske tilbagetrækning begynde 1. maj, og også de danske soldater vil snart skulle hjem.

– Vi begynder at indlede vores forberedelser, siger Jeppe Kofod.

Dermed slutter et stort kapitel i dansk udenrigs- og forsvarspolitik i de kommende måneder.

En af de blodigste

De første danske soldater kom til Afghanistan i januar 2002, og siden da udviklede missionen sig til den blodigste af de internationale indsatser, Danmark har deltaget i i nyere tid.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) lægger vægt på, at der venter en kontrolleret tilbagetrækning:

– Der foregår en tæt koordination med vores Nato-allierede og vores amerikanske kolleger i forhold til den tilbagetrækning, vi står over for.

– Der er grund til at sige tak til de danske soldater, siger Trine Bramsen.

Da rygterne om den amerikanske beslutning begyndte at cirkulere, satte det samtidig gang i debatten om, hvorvidt den snart to årtier lange indsats har været prisen værd.

Til den debat siger Trine Bramsen:

– Jeg abonnerer ikke på fortællingen om, hvorvidt det har været en succes eller ikke har været en succes. For det er rigtigt svært at sige, hvor vi havde været som samfund, hvis vi ikke havde grebet ind over for det frirum, som al-Qaeda havde til at udklække terrorister, der var i stand til at forvolde meget stor skade.

– Det så vi 11. september 2001. Men den type store anslag har vi ikke set siden. Der har været mindre terrorangreb, som vi fortsat skal sætte ind over for, siger Trine Bramsen.

Forebyggelse

Mens tilbagetrækningen af flere militære eksperter bliver set som et nederlag både militært og i forhold til ideen om at kunne opbygge en demokratisk nation, så lægger også udenrigsminister Jeppe Kofod primært vægt på terrorforebyggelsen.

– Al-Qaeda har ikke kapacitet til at angribe os fra Afghanistan længere. Vi har sammen med vores allierede nedkæmpet fjenden. Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer i Afghanistan. Det er der stadigvæk, men der er opnået store fremskridt på det militære og civile område.

– Afghanistan er et andet sted, end man var for 20 år siden. Men det, der skal ske nu, er, at Afghanerne tager ansvaret på sig og selv driver udviklingen videre, siger Jeppe Kofod.

Han understreger, at Danmark og Nato trods tilbagetrækningen "aldrig vil tillade, at der igen skal udgå en trussel fra Afghanistan".