– Hvis det var en alvorlig sag, tog chefen som regel med ud for at hilse på familien. Det var nogle svære samtaler. Vi blev hos familien, indtil vi følte, at nu skulle de selv have lov til at snakke om tingene. Hvis de så havde brug for at tale med os igen, kunne de bare ringe, eller vi kunne hjælpe på anden måde. Det var spændende, men også hårdt, når man oplevede, at telefonen ringede om natten. Og så måtte jeg bare tage snakken og gøre, hvad jeg kunne for at hjælpe den pårørende, siger Richardt Sølvertorp, der selv husker de såkaldte rampeceremonier fra Afghanistan:
– Alle i lejren, uanset nationalitet, samledes, når dræbte soldater skulle køres op i en flyvemaskine og flyves hjem. De ceremonier har jeg været med til nogle stykker af, og selv om det ikke var en af vores egne, bliver man ramt lidt alligevel – for det kunne det lige så godt have været, siger Richardt Sølvertorp.
500 veteraner
Den nu 70-årige Richardt Sølvertorp har i de seneste år været aktiv på frivillig basis med initiativer for veteranerne:
– Jeg syntes, at det ville være fint, hvis jeg kunne hjælpe nogle på den måde, og det har primært været positivt. Det har vist sig, at det var brug for initiativerne – desværre. Vi har godt 500 veteraner, som enten er her på øen eller har tilknytning til Bornholm. Almegårds Kaserne er den kaserne i Danmark, som har haft udsendt forholdsvis flest soldater.