Red Barnet Bornholm skal have ny formand og næstformand ved næste generalforsamling. Det sker, efter at formand Martin Jensen og næstformand Tommy Skotte Corlin har meddelt lokalforeningens frivillige, at de ikke genopstiller i januar.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Martin Jensen genopstiller ikke, da han flytter til Sjælland i midten af oktober.
– Det har været sjovt at være en del af Red Barnet Bornholm, hvor jeg har været privilegeret at møde nogle fantastiske mennesker, nogle kan jeg endda kalde mine venner. Netop det er også en del af historien ved at engagere sig i frivilligt arbejde, at man møder nye mennesker og skaber venskaber. Derudover har det været lærerigt at være involveret i bestyrelsesarbejde og i planlægningen af sociale aktiviteter. Det har ikke altid været nemt, men der er ikke noget federe, end når de projekter, man har arbejdet med i månedsvis, lykkes, siger Martin Jensen i pressemeddelelsen.