Tenna Jensen ønsker nemlig at være sin egen chef, efter et par uheldige oplevelser med dårlige chefer i København, hvor hun blandt andet har arbejdet i neglesalon, som bartender og i butik. Et af de steder, hun følte sig dårligt behandlet var i en Netto-butik.
– De sagde, de rigtig gerne ville beholde mig, men at jeg først skulle på løntilskud i tre måneder. Her fik jeg at vide, at jeg bagefter ville blive ansat som salgsleder. Men lige inden vælger de pludselig at sige, at de stopper samarbejdet.
Men hun har også lært af sine dårlige erfaringer. Hun ønsker at gøre det anderledes end de chefer, der behandlede hende dårligt.
– Mine medarbejdere skal have det godt, og jeg vil være åben over for alle og være villig til at give dem, der har det svært, en chance.
– Jeg vil være god og lyttende, og mine medarbejdere skal kunne komme til mig, hvis de har noget, de brænder inde med.