– Det vil aldrig blive nul, for der vil komme nye til i den kategori. Hvis du har adresserne på de 84 boliger i dag og kigger på det igen om fem år, hedder det måske 60. Men hvis du spørger efter det samlede tal kunne det godt stadig hedde 84, fordi der så er kommet nye til, der har givet tilladelse.
Hvor godt overblik har kommunen generelt over, hvorvidt bopælspligten bliver overholdt eller ej?
– Jeg synes faktisk, vi har fået et godt overblik over det. Det havde vi ikke før 2021, hvor vi politisk gik ind og tilpassede området. Det er også derfor, vi har problemet med femårs-regelen, for det har været et problem historisk set. I dag kommer der ikke nye femårs-boliger til. Så snart vi ser, at en bolig har stået i en periode, bliver den prioriteret op, så vi sikrer, at den ikke har en forældelsesfrist, som gør vi misser chancen for at håndhæve noget.
Ved budgettet i 2021 blev det besluttet at styrke bopælspligtsindsatsen ved blandt andet at etablere et nyt team. Generelt er det Claus Munks oplevelse, at flere borgere henvender sig til kommunen præventivt for at blive klogere på reglerne.
– Jeg tror ikke, vi ikke får brug for den her indsats. Men det her med at vi kan opfordre borgerne til, at hvis de er i tvivl, så henvend jer i stedet for. Det er både i vores og deres interesse.