– Jeg har alle mine taksatorer ude at køre, og det er primært i Nexø området de er nede og besigtige lige nu. Det er nok bare dér skybruddet har ramt hårdest denne gang. Det er mange skader. Det er helt sikkert. Vi kender ikke det fulde omfang endnu, det gør vi først senere på ugen. Hvad det kommer til at koste, er også for tidligt at sige. Vi skal først have omfangsbestemt skaderne, før vi ved, hvad økonomien bliver i det.
Forebyggelse
Hvad kan man som husejer gøre for at forebygge skybrudsskader?
– Der er nogle generelle ting, som man skal gøre som husejer for at sikre sin klimaskærm mod skybrud.
En klimaskærm er betegnelsen for adskillelsen mellem bygningens inde og ydre, og fungerer som en beskyttelse mod udefrakommende temperatursvingninger, vind og vand.