Nu skal der styr på risikovirksomheder på Rønne Havn

I denne version af artiklen er regionskommunen – og ikke Beredskabsstyrelsen – sat som afsender på citatet, som begynder med "De nye boliger vil ligge meget tæt på tre risikovirksomheder ...". 

SIKKERHED

Regionskommunen er i fuld gang med arbejdet med at skaffe sig sikkerhedsdokumentation for de virksomheder på Rønne Havn, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko, fordi de rummer store lagre af henholdsvis olie og benzin, som under uheldige omstændigheder kan udgøre en indlysende risiko.

Det oplyser Michael Brandt-Bernbom, leder af Natur og Miljø.

De tre virksomheder er henholdsvis Kuwait Petroleum Danmark A/ S på Skansevej og Uno-X Energi A/S på Kraftvej, som begge oplagrer olie og benzin, samt Bornholms Energi & Forsyning på Skansevej, som oplagrer olie.

Michael Brandt-Bernbom oplyser, at han, da han blev leder af Natur og Miljø for under et år siden, valgte at prioritere sikkerhedsdokumentationen. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor det ikke er sket tidligere, selv om virksomhederne har ligget i mange år på havnen.

Som omtalt i Bornholms Tidende den 12. marts har Michael Møller, som ejer Bornholmerslottet på Zahrtmannsvej 2 ganske nær de tre risikovirksomheder, ønsket at rive et anneks foran hovedbygningen ned for i stedet at opføre 15 toværelseslejligheder, men fået nej til projektet.

Den 21. december sidste år forelå således et notat, efter at forespørgslen om at bygge de nye boliger på Slottet havde været sendt i høring hos en række risikomyndigheder. Regionskommunen konkluderede blandt andet:

"De nye boliger vil ligge meget tæt på tre risikovirksomheder (inden for 100 meter). Så længe risikovirksomhederne ikke har fået godkendt sikkerhedsdokumentation, vil det ud fra et forsigtighedsprincip ikke være muligt at bygge boliger på det forespurgte sted".

Nogle scenarier

Michael Brandt-Bernbom pointerer dog, at han iværksatte det pågående arbejde med sikkerhedsdokumentation inden denne byggesag opstod, og han forklarer også, at det er et ressource- og tidskrævende arbejde, som det er hans ambition at få afsluttet i løbet af i år.

– Vi har opprioriteret opgaven, da jeg tiltrådte. Og risikovurderingen består i en koordinering mellem flere myndigheder, hvor vi afdækker, hvad det betyder for den omkringliggende arealanvendelse, at disse virksomheder ligger, hvor de ligger på havnen, siger han.

– For nogle typer virksomheder er det Miljøstyrelsen, der har det koordinerende ansvar for risikovurderingen, mens det for andre er os i regionskommunen, der har ansvaret.

Risikovurderingen fortages ved, at flere forskellige myndigheder byder ind: Arbejdstilsynet, beredskabet, politiet, mens Natur og Miljø vurderer miljørisiciene.

– Overordnet bliver der i samarbejde med virksomhederne opstillet nogle scenarier for, hvad man gør i tilfælde af, at det ene eller andet skulle ske, siger Michael Brandt-Bernbom.

– Dermed kan man, hvis der opstår et ønske om at anvende et specifik areal til et eller andet, kigge på, om det er foreneligt med de vurderinger, der ligger.

Han har ikke "noget godt svar på, hvorfor opgaven ikke tidligere har været prioriteret" i Natur og Miljø.

– Andet end helt generelt, at når man har flere opgaver, end man har ressourcer til at løse, må man prioritere dem, siger han.

– Men nu er vi altså i fuld gang med sagsbehandlingen og med at foretage risikovurderingen, og det vil udmunde i en rapport, som vil belyse, hvad der skal ske, hvis for eksempel, der skulle forekomme et stort udslip i havnen eller lignende. Hvad skal virksomhederne selv foretage sig, hvad skal regionskommunen foretage sig og så videre.

Hov-hov

Kan jeres arbejde med risikovurderingen resultere i, at man siger, at det er okay at bygge de boliger, Michael Møller ønsker at bygge?

– Der må jeg melde hus forbi. Min afdeling skal jo bare levere dokumentet, men hvilken indflydelse, det får på byggesager, ligger i plan- eller byggeafdelingen, siger han.

Som det er nu, er der faktisk tilladelse til, at der må bo 15 mennesker i det anneks, som Michael Møller vil rive ned for at bygge nyt. Men kan de føle sig sikre?

– Jeg vil sige, at de er hverken mere eller mindre sikre, når risikovurderingen foreligger. Og spørgsmålet om, hvorvidt de må bo der, kan jeg ikke tage stilling til, det er ikke mit bord, siger Michael Brandt-Bernbom.

– Men er der tidligere givet tilladelse til, at der må bo 15 mennesker i bygningen, er det jo lovligt. Sagen er bare, at når man vil lave en tilstandsændring og bygge nyt, så siger vi "hov-hov, så skal vi kigge på det nye grundlag, der dermed opstår, og se på, om det er i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning".

Men Beredskabsstyrelsen afviser muligheden for, at der bliver bygget nyt ud fra et forsigtighedsprincip – man skulle tro dette princip også gjaldt de nuværende boliger?

– Det er to forskellige ting. Forsigtighedsprincippet handler om, at der ikke foreligger en sikkerhedsdokumentation, så vi ved ikke, hvor vi står – og derfor vil vi i hvert fald ikke give lov til noget nyt som at bygge nye boliger. Det vil man være meget varsom med, siger Michael Brandt-Bernbom.

Michael Møller oplyste i avisen den 12. marts, at når han nu ikke kan få lov til at bygge nyt, vil han i stedet oprette 15 pendlerboliger i det eksisterende anneks.