Hvad laver du, Morten Riis?!

Hvad laver du, Morten Riis?!
Diana Brandt Pedersen er kandidat for Venstre til kommunalvalget. Privatfoto
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 24. september 2025 • 19:00
Af:
Diana Pedersen
kandidat til kommunalvalget for Venstre
SYNSPUNKT | DEBAT | Onsdag 24. september 2025 • 19:00

Diana Pedersen har nogle kritiske bemærkning til Morten Riis

Klub Nord, Tumle Nyker og den nyopstartede klub i Nexø er lavet af en masse private ildsjæle, der har gået ind og lavet et tilbud, hvor kommunen har givet op, fordi den har været nødt til at spare.

Morten Riis udtaler, at hans egen datter benytter Klub Nord og er glad for det, men udtaler efterfølgende, at kommunen kunne køre disse tilbud bedre.

Hvorfor har I så ikke lavet nogle kommunale tilbud, Morten? I har haft 4 år til det!

Blæser ildsjælene en lang march

Ærligt, Morten, det er at blæse de her fantastiske ildsjæle en lang march.

De mennesker gør noget fantastisk hver eneste gang, der er klub for så mange børn, der ellers havde siddet hjemme - grundet devisen om at alle skal blive længere ved samlebåndet. Jeg kender det selv, at hvis alt skal betales, så har man som forældre den evige dårlige samvittighed.

Opbakning

Så hvis Morten Riis virkelig har et bedre alternativ, der kan betales med kommunes dundrende underskud, så synes jeg endelig, at han skal sige det.

Og så lad os bakke op om de mennesker, der gør en forskel for vores børn. Jeg håber, at flere rundt på øen vil starte klubber både - for de helt små og lidt større børn, så frivillige fællesskaber kan løfte den opgave, som kommunen nu i 4 år ikke har magtet.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT