Store områder skal ændres: 'Det kan se voldsomt ud'

Naturstyrelsen Bornholm har snart styr på planerne, det skal forvandle store arealer til urørt skov.

På en løbetur eller gåtur i naturskønne omgivelser har du måske bemærket store maskiner og fældede træer.

Det er Naturstyrelsen Bornholm, der er i gang med et større arbejde.

– Det kan se voldsomt ud, lyder det fra Jill Grønberg Nothlev, der er projektleder på urørt skov i Naturstyrelsen Bornholm.

Men der er en mening med det hele. Formålet er at skabe mere urørt skov på Naturstyrelsens arealer. Og snart ligger der faktisk en plan for, hvordan alle Naturstyrelsens skove på Bornholm skal forvandles til urørt skov.

– Rø Plantage var den sidste plan, som vi manglede, så nu har alle Naturstyrelsens arealer på Bornholm været i høring. Hovedparten har en gældende forvaltningsplan, og i starten af 2026 forventes Rø Plantage også en gældende forvaltningsplan.

Naturstyrelsen har allerede været i gang med at skabe urørt skov i blandt andet Almindingen, Hammerknuden, Slotslyngen, Hammershus og Blykobbe Plantage. Nu kan samme proces altså også ske i Rø Plantage.

Plads til flere arter

Faktisk har de allerede været så småt i gang i Rø Plantage. Styrelsen er nemlig gået i gang med at fjerne det, der kaldes "ikke hjemmehørende arter". I Rø Plantage er der en del nåletræer, som er blevet plantet i forbindelse med skovdrift. Men nogle af nåletræarterne hører egentlig ikke hjemme i Danmark, og derfor bidrager den heller ikke til biodiversiteten. Det er en del af forklaringen på de tomme pletter i skovene.

Skovene er i dag præget af at have været produktionsskov. Det betyder altså, at træer af samme art er blevet plantet på rad og række, så de kunne blive høje og flotte, så træet kunne blive til flotte planker til for eksempel bygning af huse. Men den form for skov bidrager i ringe grad til biodiversiteten, forklarer Jill Grønberg Nothlev.

– Nu når det er urørt skov, så skal vi ikke længere dyrke skoven, som om det var en mark, hvor vi skal have et udbytte. Vi skal lade naturen få plads.

Et rigt dyreliv kræver nemlig, at der findes mange forskellige levesteder i skovene.

– Hele ønsket med urørt skov er at lave noget variation, så der bliver plads til flere arter, så vi igen kan give levesteder til nogle af de arter, der har det trængt.

De forskellige arter har nemlig ikke kun brug for de stærke træer, der står snorlige selv i voldsom blæst. Flere arter skaber et hjem i træer, der vælter i stormen eller blot dør langsomt.

– Det er dem, vi prøver på at få tilbage ind i skoven. Så urørt handler om, at vi ikke længere dyrker skoven, og vi ikke længere prøver på at fjerne variationerne, siger hun.

Vil skade træerne

Omlægningen af naturen kommer altså til at betyde, at man kan se skovningsmaskiner køre rundt, der kører rundt og enten fjerner træer fra et helt område eller blot nogle små områder. Man vil også kunne se skovarbejdere, der går rundt i skovene og "skader" træerne og laver det, der bliver kaldt veteranisering.

– Man går simpelthen ind og laver nogle skader på træerne. Vi vil helst ikke have, at de går ud, men jeg plejer at sige, at vi gerne vil hæve nogle af træernes alder, så flere dyr kan få gavn af dem. Nogle arter kan godt lide at bo, hvor der er en skade. Det kan være en skade fra et lynnedslag, eller hvor spætten har hugget et hul. Noget af det prøver vi så at gå ind og imitere, forklarer Jill Grønberg Nothlev.

Netop det arbejde vil ikke blive lavet af store maskiner, lyder det, men derimod en skovarbejder med en lift. Eller det kan være en arborist, der er trænet i at klatre i træer, som laver huller højere oppe.

Nogle steder vil der også blive sat hegn op til dyr, der skal gå og græsse. Kreaturer, geder, får eller heste bliver nemlig også inddraget i processen mod urørt skov.

– Dyrene bidrager også til at lave noget variation i skoven, og de bidrager til at give levesteder til flere arter.

– Om sommeren, der går de jo spiser det grønne græs, der vokser op. Om vinteren vil de gå og bide knopper, grene og det, der vokser op. Når man har græsning på om vinteren, så er det med til at forsinke, at tingene går til. Det hjælper til at holde det lysåbent længere og skabe en større variation, siger hun.

25 år til Almindingen og Rø Plantage

På landsplan er der blevet udpeget 70.000 hektar af Naturstyrelsens arealer, der skal laves om til urørt skov. Udpegningen startede i 1990'erne, hvor der løbende er blevet udpeget flere og flere hektar.

De fleste steder på Bornholm har Naturstyrelsen fået seks år til at gøre de tidligere produktionsskove til urørt skov.

– Men vi har fået lov til at få 25 år til Almindingen og Rø Plantage, fordi da vi startede hele den her planlægning, der var cirka 50 procent af arealet de to steder nåletræsbevoksning, hvor der kun har stået en art mere eller mindre.

Det kræver nemlig et større arbejde at håndtere nåletræs bevoksning, end det for eksempel gør med løvtræer, forklarer hun.

Hos Naturstyrelsen Bornholm er de glade for, at man i Almindingen og Rø Plantage har fået givet noget ekstra tid. På de andre arealer har styrelsen altså seks år til at lave det forarbejde i skoven, der skal til for, at der skabes mere biodiversitet.

– Det er vi faktisk rigtig glade for, fordi så kan vi lave en bedre konvertering af skoven.

Men når de seks år eller 25 år er gået, betyder det altså ikke, at Naturstyrelsen skal holde fingrene helt væk fra skovene.

– Vi må stadig gerne lave veteraniseringer i skoven efter seks år, men vi må ikke køre rundt og skove og tage træet ud.

– Hvis man vurderer, at der stadigvæk er brug for nogle veteraniseringstiltag, så vil man stadig kunne skære træ ned, men så skal det blive på arealet.