Fonds datterselskab køber sig ind i bryggeri

Fonds datterselskab køber sig ind i bryggeri
Sparekassen Bornholms Fonds finansieringsselskab har købt sig ind i Small Batch. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 3. FEB 2021 • 21:52
Henrik Nielsen
Journalist
| ABONNENT
3. FEB 2021 • 21:52

ERHVERV

I december blev Johnny Fagerlund eneejer af bryggeriet Small Batch, som holder til på Skansevej i Rønne. Det skete ved, at han købte Philip Marker ud. Indtil da havde de hver ejet 50 procent af anpartsselskabet.

– Philip var med til at starte bryggeriet, og det ville han gerne ud af igen, så jeg har købt ham ud. Han var med i opstartsfasen, og det er det, han er god til. Så det er super, siger Johnny Fagerlund.

Tiden som eneejer af Small Batch bliver dog ikke lang for Johnny Fagerlund. Han fortæller således, at Sparbo Finans A/S har købt sig ind i bryggeriet med en ejerandel på 30 procent. Direktør Tommy Bøgh Thomsen i Sparbo Finans bekræfter, at selskabet har købt sig ind i bryggeriet.

– Det er simpelthen for at få tilført noget likviditet, forklarer Johnny Fagerlund, som også er direktør i Small Batch.

Sparbo Finans er et datterselskab af Sparekassen Bornholms Fond. Det er et finansieringsselskab for bornholmske virksomheder.