En rujnntorrn på Borrijnholm

Digtet tager os med Solen hele vejen rundt om øen

Vi fortsætter sidste uges fokus på vores ø, og også denne gang er der tale om et digt af Otto J. Lund.

Digtet, der har titlen ‘En Runjtorn’ (En rundtur), er ikke blandt Lunds kendteste – og ret beset heller ikke blandt hans bedste – men tematisk knytter det godt an til sidste uges hyldestdigte. Med Hammershus (‘Slotted’) som udgangspunkt tager digtet os med Solen hele vejen rundt om Bornholm, inden vi slutter af med en afstikker til midtøen med Aakirkeby og Almindingen. Digtet, der stod at læse i ugebladet Nordbornholm d. 26/7-1929, gengives med originalens retstavning, men med rettelse af en del åbenlyse fejl.

En Runjtorn

La vos nu e Runjtorn tâ,

i en tol, tre pena Sommardâ.

Maijed e her ju å se

nogged kanj vi âu læra me.

Her e Kløpper, Lyng å Ænja;

vi vår Ø, vårt Jem må kjænja.

Slotted, som di gamle sâ,

minja vos om fordoms Dâ

som Ruiner nu de står;

Mænjeskeværk e nåd som forgår,

Løvehâuden stå som forra

Unana me, dænj vådda å torra.

Sæne, ja å Fyred me

te Gavn for monga lavad ble.

Hammarens Kløpper stolta stå,

som Brosten å Sjærver nu ænna må;

seddan gåred, de fina å nætta

e ente te nøtta. Va e de rætta?

I Sanvi stora Skanser står,

Fest her e enj Gong vært År

Âlinja-Sanvi som Tvilna e

e nâd å de nættesta enj får å se

å bo her ville vest âu manga mora

ves Skattarna vante så fæseli stora.

Âuer Næs nu snârt vi kanj

nå te Storedal å Tainj

Sânkås som e mit imæl

hâr et stort å fint Hotel.

Nætta Stâ vi må jer kaijla

lessedant me Stammershaijla.

Røsen e nok âu vær å se,

de e dænj svårta Grydan me;

Hælledomminj, vår e her næt;

ni vel nok saijta gje maij Ræt,

a Røsen hon e ente ila,

me sina Brødder å me sin Kjila.

Frå Sâlene vi Gudhjem når

her e âu næt så de forslår.

Finjes nâd nættara monne nânj Stâ

ænj Gudhjem enj hæijluer Sommardâ.

Den longa Gâda som vi vel følla

frå Norresân te Kulmans Mølla.

Mælstâ å Saltuna snârt vi når

komma sin te Rânklæuaskår;

lid sønjan for liggjer Ypernastâ.

Vi hâusa daij got hinj Vinterdâ,

då Skudan støtte på Kløppesjæred,

ni frå Lesta vante bonge for Væred.

Svâneka e lid for saij sæl,

små nætta Huz me Hava imæl.

Jorn i Vongenj hon e go

denj besta her finjes nânj Stâ, kan tro.

Å kloga Kara her hâr vad forra

for Mâdvi va enj Svânekahorra.

Nejse hâr Sânsten å en go Haun

som nok hâr vad Bøenj te stor Gavn

Sjøfolk daij ju hâusa nok,

når a di Skudan ska hâ i Dok.

Pâradisbakkana vem dom aija.

e så pena, ætte va Folk de saija.

Nu e vi på dænj sønre Len

her e ente Kløpper å Sten.

Lid Mârehalm å æijla bâra Sân;

Balka, Snogebæijk Bâdestrân

Dâuudinj, Bakkana, Bodarna

Sân âueralt helt te Ârnâga.

Rønna e storst, som aijle ved,

her boer âu vor Øvrighed

Sprinjvan di hâ, te maijenj Stâz

bådde på stora å lila Plâz,

for Rønnabona e lid flotta,

her lauas denj finesta Tarrakotta.

Hâsle e vel Minjstinj pånå

hâr ente nâd fint å skræppa å;

men her e så hæijlut å rârt å bo

for Unjantagsfolk som hoijla å Ro.

Kjønrøjan må vi livæl hâusa

e mæn liden men kanj ju vâusa.

Jons Kjærka står så stor å pen

månglar bâra Præst å Deen

Haved sjynger Avtansong

Blåsjinjsdâlinj, Rinja, Vong.

Ver Finjadâlinj vi vos vænna

å Slotted ijæn en Hælsan sænna.

Mit på Lanned vedda vi

(for de står ju i vår Gurafi)

Åkjærkeby liggjer, flat å slæt

livel e her enj hellu næt.

Hanj bler nok snart stor å vier

for her e Plâz te aijle Sijer.

Alminjen vi besøja âu

her e bådde Kløpper å Skâu

Kongaminjed å Gamlebor,

Ekodâlinj lid sønjan for,

her e penara enj jâ kanj fortælla,

tâ sæl derinj me Konna å Bælla.

Nu har vi så denj Runjtorn tâd

saijtans vi forgatte nâd,

ente nømt å få altinj me,

så maijed næt som her e å se.

For nættast jâ, som andra troer

e denj Stânj vor sæl enj boer.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk