– Vi skal ikke bede om penge til en tunnel. En tunnel kan være nøglehullet for et fuldt elektricificeret samfund, eller en vigtig vej til den samfundsvision, vi ønsker i 2050. Ud over staten skal være med, så er der fonde, der kan være medfinansierende, men især også EU kan give et stort skub, hvilket de gør og har gjort rigtig mange steder, siger han.
En del af noget større
Der er behov for en historie, et billede, som bornholmerne kan se sig selv i, siger Thor Gunnar Kofoed. En tunnel er en del af visionen, men den skal være en del af en større historie.
– Tunnelen er en del af en bredere strategiplan. Visionen må være, at Bornholm skal være den fuldt bæredygtige perle i Østersøen, hvor mulighederne bærer drivkraften til udvikling fremfor afvikling, og samtidig er et godt sted at bo og virke fra.
Der skal tænkes nyt, fastslår han.
– Vi har besluttet, at vi skal være klimaneutrale, vi har besluttet, at vi skal have mere biodiversitet. Nu skal vi finde noget nyt at arbejde efter, siger altså manden, der i 2005 skrev en fiktiv tale, hvor han så tilbage på den tunnel, der åbnede i 2018, og opregnede al den vækst, landevejen til Sverige havde skabt i det bornholmske samfund.