Thor Gunnar Kofoed: En tunnel er investering for altid

Ifølge landmanden, ekspolitikeren og landbrugslobbyisten mangler Bornholm en tunnel til Sverige. Men først og fremmest savner Thor Gunnar Kofoed en strategi og en vision for Bornholms fremtid.

60 milliarder?

Pausen er larmende. Man kan næsten høre Thor Gunnar Kofoeds hjerne knage i den anden ende af telefonen, mens regnestykket gøres op.

400 millioner om året i statstilskud... afdraget over 40 år. ... plus tunnelafgift ...

Thor Gunnar Kofoed, landmand i Ibsker og viceformand i Landbrug & Fødevarer, lægger til, trækker fra – og ganger.

Og kommer frem til, at en tunnel stadig er en god ide.

Det har den forhenværende folketingspolitiker nu ment i mange år. Faktisk var han med på ideen fra starten. En tunnelforbindelse mellem Sverige og Bornholm er i Thor Gunnar Kofoeds øjne en investering for altid.

Tunnelsyn

Det er i år 20 år siden, man for alvor begyndte at tale om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sydsverige. Det er 30 år siden kanaltunnelen mellem Frankrig og England åbnede, og siden da er mange tunneler kommet til i blandt andet i Norge og på Færøerne.

Men hvad er fordelene, og hvad er ulemperne? Vil bornholmerne have en tunnel? Og er det overhovedet realistisk?

Tidende har talt med meningsdannere, eksperter og tunneltilhængere.

Læs, hvad de siger i Tidendes tunneltema.

Røg ud af Folketinget

Ideen om en tunnel til fastlandet tog fast bolig i Kofoeds tanker i starten af 00'erne. Han var lige kommet ombord på den nye hurtigfærge, Villum Clausen, og havde bevæget sig op på øverste dæk for at få en god plads.

Thor Gunnar Kofoed sad på det tidspunkt i Folketinget for Venstre og glædede sig i sit stille sind over, at han ikke længere var afhængig af fly og natfærge. Den nye hurtigfærge til Ystad reducerede sammen med den nye Øresundsbro rejsetiden til København markant.

Undervejs faldt Thor Gunnar Kofoed i snak med en medpassager fra Norge, der var meget irriteret over, at færgen vippede så meget.

– Hvorfor bygger I ikke en tunnel, sagde han. Hvortil Thor Gunnar svarede, at man frygtede, at en dybde på 60 meter mellem de to kyster ville være for meget.

Det viste sig, at nordmanden var tunnelingeniør, og at han arbejdede på et tunnelprojekt i Norge med en maxdybde på 230 meter.

Den snak gav Thor Gunnar Kofoed blod på tanden. Men tunnelsagen har hele tiden været op ad bakke, siger han.

Bornholmerne tager deres færgeforbindelse alvorligt. Faktisk så alvorligt, at Thor Gunnar Kofoed mistede sin plads i Folketinget i 2005 som konsekvens af netop færgedebatten. Thor Gunnar Kofoed er søn af den populære landbrugsminister Niels Anker Kofoed (1929-2018), men da bornholmerne mente, at han havde været med til at give natfærgen til København dødsstødet, da han lagde stemme til aftalen om hurtigfærger til Ystad og flytning af gods/natfærgen fra København til Køge, fik han selv dødsstødet. Hans mandat blev erobret af partifællen Joan Erlandsen, der var indædt modstander af flytningen af natfærgen.

– Jeg røg ud af Folketinget, fordi man nedlagde natfærgen. Det var kun derfor, siger Thor Gunnar Kofoed.

Thor Gunnars fiktive tale

En anden årsag til det mistede mandat kunne også være, at Thor Gunnar Kofoed i det hele taget har en i nogles øjne lidt for progressiv tilgang til infrastruktur. Han har eksempelvis støttet visionen om en tunnel til Sverige fra starten.

Opbakningen til en fast forbindelse til Sverige kom blandt andet frem i en tale, Thor Gunnar Kofoed skrev i forbindelse med en happening i maj 2005, hvor de dengang forholdsvis få tunneltilhængere delvist i spøg inviterede til Første Spadestik i Vang Granitbrud.

Der var tale om en fiktiv tale, som man skulle forestille sig den ville lyde i forbindelse med fejringen af et jubilæum i Bornholms Kommuneeller lignende.

I talen, som kan læses på tunnelforeningens hjemmeside, opsummerer Thor Gunnar Kofoed de mange fremskridt, der var sket på øen siden tunnelåbningen i 2018.

"Her, 25 år efter Bornholms Kommune blev dannet, kan vi være stolte af at bo på Østersøregionens smørklat. Vi er i dag knapt 50.000 indbyggere, og vi har regionens og Danmarks laveste arbejdsløshed", lød de indledende ord, hvorefter Thor Gunnar Kofoed så tilbage på "perioden 2006 – 2010, hvor der blev taget nogle meget visionære og langsigtede politiske beslutninger, der dannede grundlaget for at Bornholm langsomt, men sikkert kunne ændre sig fra et landbrugs- og fiskerisamfund til et moderne nanoteknologisk samfund".

I talen udpegede Thor Gunnar Kofoed tunnellen som den helt store gamechanger for den bornholmske samfundsøkonomi.

"Efter 4. maj 2018, hvor tunnelen åbnede, er der kommet en helt ny udvikling på Bornholm, som nok ingen havde forestillet sig", lød det således fra Thor Gunnar Kofoed, som glædestrålende kunne fortælle om de mange nye uddannelser, den voksende tilflytning, og eksplosionen i efterspørgslen på bolig- og erhvervsgrunde efter at kommunalbestyrelsen havde åbnet op for salg af "de nu meget attraktive erhvervs- og boligområder, vi kender i dag".

Thor Gunnar Kofoed, fotograferet på Knarregårds jorder af Torben Worsøe.

Behov for en samfundsvision

Efter årene i Folketinget tog Thor Gunnar Kofoeds karrierevej en ny drejning. I dag er han lobbyist i landbruget, mens han fortsat driver landbrug i Ibsker. Men han står fortsat på mål for sin tale fra 2005. Han er storkunde på hurtigfærgerne og pendler hver uge fra Ibsker til København eller Jylland eller Bruxelles.

I hans øjne vil en tunnel have mange fordele. En tunnel ville for eksempel betyde, at Thor Gunnar Kofoed kunne komme hjem til Knarregård hver aften.

– Der går tre, tre en halv time fra jeg kører hjemmefra til jeg er på Axelborg. Det ville tage en time og fyrre minutter med en tunnel. Jeg ville være fri for at have lejlighed i København.

Men hvem skal betale de 60 milliarder?

– Det er ikke det rigtige spørgsmål at stille, svarer ekspolitikeren. Ifølge Thor Gunnar Kofoed skal bornholmerne ikke forvente, at andre gør noget for Bornholm, så længe Bornholm ikke har den fjerneste ide om, hvor og hvad Bornholm skal udvikle sig til.

– Indtil videre har Bornholm kun formået at forbruge lidt flere penge, end man havde til rådighed på daglig drift, og endda uden at kommunen fungerer på et niveau, svarende til bunden af de danske kommuner, siger han.

Bornholmerne er nødt til at blive enige om tre-fire linjer med kloge ord som kan danne basis for en vision for 2050. Gør man det, vil der hurtig komme nogle rammeområder, hvor logistikken ifølge Kofoed vil blive en del af det.

– Vi skal ikke bede om penge til en tunnel. En tunnel kan være nøglehullet for et fuldt elektricificeret samfund, eller en vigtig vej til den samfundsvision, vi ønsker i 2050. Ud over staten skal være med, så er der fonde, der kan være medfinansierende, men især også EU kan give et stort skub, hvilket de gør og har gjort rigtig mange steder, siger han.

En del af noget større

Der er behov for en historie, et billede, som bornholmerne kan se sig selv i, siger Thor Gunnar Kofoed. En tunnel er en del af visionen, men den skal være en del af en større historie.

– Tunnelen er en del af en bredere strategiplan. Visionen må være, at Bornholm skal være den fuldt bæredygtige perle i Østersøen, hvor mulighederne bærer drivkraften til udvikling fremfor afvikling, og samtidig er et godt sted at bo og virke fra.

Der skal tænkes nyt, fastslår han.

– Vi har besluttet, at vi skal være klimaneutrale, vi har besluttet, at vi skal have mere biodiversitet. Nu skal vi finde noget nyt at arbejde efter, siger altså manden, der i 2005 skrev en fiktiv tale, hvor han så tilbage på den tunnel, der åbnede i 2018, og opregnede al den vækst, landevejen til Sverige havde skabt i det bornholmske samfund.

Fakta:

Thor Gunnars strategiplan:

Gør logistikken klimaneutral, fri og billig, så øens placering ikke er en hindring. For eksempel med en tunnel.

Alt byggeri skal være med genanvendelige materialer.

Forsyningssikkerheden skal være decentral, mangfoldig og bornholmsk.

Forsyningsbalancer skal tilpasses klimasikringerne (vand).

Lokalt brugerråd skal have mere selvbestemmelse.

Mulighed for nye egenfinansieringsformer og fællesprojekter.

Bornholm som frikommune til afprøvning af nye modeller.