En stormfuld snevejrstirsdag er nok bare ikke den bedste rejsedag i det bornholmske.
Det må efterhånden være konklusionen efter en dag med aflyste færger og fly, der hænger for længe i luften inden landing.
Og nu er den altså gal i lufthavnen igen, hvor det ser ud til at de voldsomme vindstød driller eftermiddagens flytrafik. Der er ikke mindre end tre timers forsinkelse på afgangen mod København, der skulle have lettet fra Bornholm klokken 12.15.
Tre timer senere, da klokken bliver 15.20 er flyet tilsyneladende stadig ikke lettet. Og det betyder at resten af dagens afgange er forsinket med mellem en og tre timer.