Snart fortid: ‘Nu må jeg gå’

Tidende tog en tur med bussen for at høre, hvordan passagererne kan løse dagligdagen, når deres bybus lukker og slukker.

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt. Men kun til og med 31. august for bybus 23 i Rønne. Fra 1. september er det slut med den rute, hvilket bliver begrædt af samtlige passagerer.

Jørgen Andreasen er én af dem. Han er 85 år gammel og ved at komme ovenpå igen efter en blodprop.

– Jeg skal til fitness to gange om ugen, og der er jeg meget afhængig af bussen.

Jørgen Andreasen sukker. Lige nu har han tre muligheder, men ingen af dem er optimale. Han kan købe en kabinescooter, køre i taxa eller stoppe til fitness.

Det sidste vil være det værste. For hans krop har brug for at blive styrket efter blodproppen.

– Men det er dyrt at køre i taxa eller at købe en kabinescooter, og jeg har ikke for mange penge i forvejen, siger Jørgen Andreasen.

Grethe Jørgensen er ked af at skulle trække på familien, når bybus 23 lukker og slukker. Men hun kan næsten ikke gå på grund af knogleskørhed, så det er den eneste mulighed. Foto: Søren Strandman-Møller

Slut med at handle selv

Der er ikke alle passagerer, der har lyst til at få deres navn i avisen, men det vil Grethe Jørgensen gerne.

Bussen er fremme ved sygehuset, og her stiger hun på med sin rollator. Det kræver tid at få den på plads, men chaufføren venter med at køre, til Grethe Jørgensen har fundet et sæde efter først at have været oppe at stemple sit klippekort.

Her har de nye elbusser ikke lige frem været en hjælp for hende.

– Jeg har meget svært ved at gå op til chaufføren fra indgangen midt i for at klippe og så tilbage igen uden min rollator. Der var det bedre i de gamle busser, og desuden skulle man ikke køre baglæns som her i de små nye elbusser, hvor seks pladser vender omvendt. Det er der mange ældre, der ikke kan tåle, siger hun.

Men hellere køre baglæns og kæmpe sig frem og tilbage i bussen uden rollator end slet ikke at køre. Det slår Grethe Jørgensen fast. Hun er 75 år gammel og kan ikke længere komme særlig langt omkring på egen hånd.

– Jeg lider af knogleskørhed og kan ikke komme nogen steder uden min rollator. Når bussen forsvinder, har jeg kun familien tilbage. Min pige hjælper mig meget, men hun har tre børn, siger Grethe Jørgensen. At fjerne bussen er også at fjerne en del af Grethe Jørgensens selvstændighed.

– Når bussen lukker, kan jeg ikke længere handle selv eller komme til læge og på sygehuset, siger hun.

Nu stiger en kvinde ombord på bussen. Hun har planer i ærmet.

– Det her er for dårligt rent demokratisk. Det går ud over de ældre. Vi burde demonstrere, siger kvinden, der bare vil kaldes Banko-Lone.

– Så ved alle, hvem jeg er, slår hun fast. Efter et have vendt skråen et par gange, pensionerer hun alligevel demonstrationsplanerne. Som en anden bybus 23.

– Det nytter alligevel ikke noget. Politikerne lytter ikke. Prøv også at tænke på børnehavebørnene, siger hun.

Jørgen Andreasen kan ikke se, hvordan han skal klare sig uden bybus 23. Foto: Søren Strandman-Møller

Suk ved stoppestederne

På Store Torv står Ellis Aakermann med sin stok i hånden. Hun sukker opgivende og ryster lidt på hovedet over bybus 23’s skæbne.

– Det er ikke godt. Jeg bruger den meget, og den holder lige udenfor. Det passer fint. Jeg kunne også komme på sygehuset med bussen hjemmefra, men nu må jeg gå, siger hun.

Ved Snellemark-stoppestedet er der også modløshed i luften hos flere ventende passagerer.

– Om vinteren kan jeg ikke komme ind til Rønne på min trehjulede cykel, hvis der er frost og sne. Det betyder, at jeg ikke kan se mine venner eller gå biffen, når bybus 23 lukker, siger Gitte, der har ikke har lyst til at få sit fulde navn eller billede i avisen.

Et par australske krydstogtturister forsøger at dechifrere køreplanen i skuret, får hjælp og spørger så ydmygt, hvad der bliver snakket om. Da de hører, det drejer sig om busnedskæringer, sukker manden opgivende.

– Jeg forstår ikke, hvorfor man sparer på offentlig transport. Det sker også nede ved os. Jeg forstår det ikke, siger han og vender tilbage til køreplanerne i skuret. Parret skal dog ikke med bybus 23. De skal til Gudhjem og Svaneke på deres bornholmerdag. Og nu gør de klar til at vente to timer på bussen.

Trafikchef i BAT, Niels Rasmussen, forstår godt passagerernes frustrationer over lukning af bybus 23.

– Kritikken er selvfølgelig berettiget for dem, der mister en forbindelse tæt på. Men vi omlægger bybus 22, så den rammer de fem vigtigste knudepunkter på bybus 23’s køreplan, som er dem, hvor der er flest passagerer, der skal af og på, siger han.