Professor om tunnel-regnestykket: Det ser forfærdeligt ud

NYHED | ABONNENT | 9. JUN 2024 • 05:30
NYHED | ABONNENT
9. JUN 2024 • 05:30

Mogens Fosgerau kan kun få øje på én model, der kunne tale for en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Den skal være gratis at bygge og gratis at køre igennem. Han er heller ikke sikker på, at en fast forbindelse ville have en positiv effekt på den bornholmske samfundsøkonomi.

Erhvervslivet på Bornholm og tre ud af fire bornholmere kunne godt tænke sig at man kunne køre ned i en tunnel og være i København på to timer. At slippe for vippende, udsolgte færger, og godsfærger, der ikke har plads til det hele i højsæsonen. Men 60 milliarder er helt vildt mange penge.

– Det er det samme som en Kattegatbro. Man kan ansætte folk til at ro passagererne frem og tilbage i en guldchalup eller flyve dem over i helikopter for de penge.

Det siger professor Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet. Han er Danmarks førende ekspert i sammenhængen mellem trafik, infrastruktur og samfundsøkonomi. Og da han forelægges COWIs prisestimat på 60 milliarder er billledet af en guldchalup altså det første, der toner frem for hans indre professorblik.

Han mener således ikke, at det kan betale sig at lave en landfast forbindelse mellem Sverige og Bornholm, og han er også usikker på, om en sådan forbindelse vil have en positiv effekt på den bornholmske samfundsøkonomi.

Fosgerau er økonom på Københavns Universitet og trækker blandt andet på erfaringer fra Nordjylland, når han skal forholde sig til spørgsmålet om en 50 kilometer lang tunnel mellem Bornholm og Sverige. En tunnel kan gå begge veje, både i overført og direkte forstand, siger Mogens Fosgerau.

– Hvis vi legede, at sådan en tunnel blev gratis, så kunne det være, der var nogle virksomheder som fandt ud af, at der egentlig ikke var nogen grund til at de lå der, nu kunne de flytte til Sverige og så kunne folk bare pendle fra Bornholm. Det var lidt der skete i Nordjylland, da Limfjordstunnellen kom, virksomhederne flyttede til Aalborg. Det kan også gå den anden vej, det kommer lidt an på om der er nogle særlige ting man bedst kan lave på Bornholm. Så kan de ting vokse. Det vil eksempelvis være godt for Energiøen at have bedre tilgængelighed, fordi den er stedbunden, alt andet vil nok have nemmere ved at flytte væk, siger han.

Mogens Fosgerau er også usikker på, om en fast forbindelse vil bremse fraflytningen, der er den største trussel mod Bornholms fremtid.

– Man kunne godt forstille sig at ressourcestærke mennesker flyttede over, som det også skete i Nordjylland. De flyttede længere ud på landet og fik et dejligt, stort hus og noget natur. Men arbejdede stadigvæk i Aalborg. Måske ville man se den samme mekanisme på Bornholm.

Tvivl om trafikspring

Først og fremmest lyder en tunnel til 60 milliarder dog som en urealistisk vision i Fosgeraus ører. Investeringen står ikke mål med gevinsten på en ø med 40.000 indbyggere.

Det er nemlig, i hans øjne, brugerne, der skal betale tunnellen. Og det ville blive en meget dyr tur til København.

– Det ville blive et virkelig dårligt regnestykke, fordi det er rigtig dyrt i forhold til, at der er så få mennesker. Hvis du ser bort fra det, vil der selvfølgelig være en gevinst ved at bruge sådan en forbindelse, sammenlignet med færger. Det er hurtigere og mere pålideligt, og når først tunnellen er bygget, så koster det også mindre energi. Det forurener mindre. Men det, der fylder mest i regnestykket er, at man vil komme hurtigere frem og tilbage, og at det tager kortere tid.

Det er samfundsøkonomien i en tunnel, siger Mogens Fosgerau. Væsentlig reduceret transporttid.

Og det er en gevinst med forhold, tilføjer han.

– Aktivitet på Bornholm bliver på den ene side lettere, på den anden side bliver det ikke så nødvendigt at bo på Bornholm, hvis man skal have den aktivitet. Det går jo to veje. Man kan lettere komme til, men man kan også komme hurtigere komme væk.

En tunnel til Bornholm er kun en god ide, hvis man bare fiser lige igennem uden at betale, siger Mogens Fosgerau.

– Trafikspringet bliver rigtig stort, hvis den er gratis. Hvis man skal betale den fulde omkostning bliver der ikke noget trafikspring.

Mogens Fosgerau er i det hele taget meget svær at begejstre i forhold til ideen om en landevej mellem Bornholm og Sverige. End ikke tanken om, at staten formentlig ville være med på at flytte tilskuddet fra færgen til tunnellen - cirka 400 millioner om året løber immervæk op i 16 milliarder på 40 år og 20 milliarder på 50 år – ændrer synderligt på regnestykket i hans øjne.

– Det hjælper jo noget, men nok ikke nok. Det ser bedre ud, men det ser stadig forfærdeligt ud.