Express 5 har fået et testsystem
Årsagen til motorproblemerne på hurtigfærgen er endnu ikke fundet.
Tirsdag lå Express 5 i Rønne Havn i stedet for at sejle frem og tilbage til Ystad. Årsagen var, at teknikere fra motorproducenten Wärtsilä skulle have mulighed for at komme helt i bund med de problemer, den ene af hurtigfærgens motorer har været ramt af.
Onsdag sejler Express 1 i stedet for Express 5, fordi man endnu ikke helt kender status på Express 5, og på grund af blæsevejret har Bornholmslinjen brug for en færge, der kan sejle med fuld kraft på alle fire motorer. Det fortæller Bornholmslinjen.
Tidende har spurgt Bornholmslinjen, om man kan sige mere om status på Express 5.
– Nye teknikere ankommet fra Finland – årsag endnu ikke fundet, svarer pr- og kommunikationschef Jesper Maack.
Han tilføjer, at der blandt andet er blevet arbejdet på at sætte et testsystem op, som kan hjælpe med fejlsøgningen ved opstart af Express 5's motor her til morgen.
Efter planen bliver Express 5 også taget ud af sejlplanen næste tirsdag for at give tid til garantiarbejdet på Express 5's ene motor. Der har været problemer med den såkaldte turbolader på en af færgens hovedmotorer.

NYT JOB
MEST LÆSTE


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration