– Det er ikke vores sag at tale om det. Det er kurators sag, siger Kristian Durhuus, der fredag er i Rønne for at deltage i receptioner i forbindelse med Express 5’s jomfrutur.
Han oplyser, at Molslinjen modtager betaling fra boet efter selskabet bag Bornholmerbussen for at overtage passagererne. Betalingen svarer til værdien af de solgte billetter.
Kan I se for jer, at I får monopol på bustrafikken til og fra Bornholm fremover?
– Det er jo ikke noget, vi har ønsket, hvis det er det, der sker. Men vi er jo nødt til at sikre, at vores færgepassagerer kan komme frem og tilbage med bus. Det gør vi så længe, det er nødvendigt. Bliver det lang tid, er det sådan, det er.