Søren Schow har det godt efter kræftoperation

Lægerne fik bugt med kræften i Søren Schows prostata, før sygdommen spredte sig til kirtlerne nær prostata. Den tidligere viceborgmester er umiddelbart helbredt, så en svær betændelse og adskillige dage med meget høj feber blev de eneste grimme overraskelser efter operationen sidst i juni.

Kræften i prostata er væk, og sygdommen nåede ikke at brede sig til lymfekirtlerne.

Halvanden måned efter sin operation har medlem af kommunalbestyrelsen Søren Schow (løsgænger) ingen grund til at tro andet, end at han er helbredt for den genetisk betingede cancer, der kostede livet for hans far og senere også ramte hans bror.

Forløbet blev dog både længere og hårdere, end Søren Schow havde ventet, fortæller han til Tidende. Det skyldtes ikke mindst, at han i dagene efter operationen sidst i juni blev ramt af en infektion, der gav ham nætter med over 40 i feber, før han blev indlagt i fire dage på Rigshospitalet.

– Det går godt. Operationen gik, som den skulle. Den tog omkring fire en halv time. Efter operationen var jeg inde for at få taget nogle blodprøver. De viser ingen indikationer på, at der er noget galt, siger Søren Schow.

– Lægerne siger, at der ikke er noget kræft tilbage. Der sidder en lille smule af prostata tilbage, men vævet er blødt, hvor det ville være hårdere, hvis der havde været kræft.

– Jeg har fået taget 13 lymfekirtler ud fra området omkring prostata. Dem mærkede lægerne først på, og de føltes bløde. Så blev lymfekirtlerne analyseret, og der er heller ikke kræft i dem, fortæller Søren Schow.

– En almindelig bivirkning ved at få fjernet lymfekirler er, at man kan ophobe væske i benene. Men det synes jeg ikke, at jeg har haft nogen skavanker med, siger han.

– Men operationen var en større omgang, end jeg havde forventet. Jeg tænkte, at de bare ville gå ind og fjerne prostata. Men jeg vidste ikke, at de også ville skære urinrøret over for så at sy det på urinblæren igen.

– Jeg er virkelig glad for, at jeg fik foretaget operationen i stedet for at udskyde den. Jeg tænkte på et tidspunkt på at udskyde den til efter min fødselsdag den 16. juli. Til det sagde lægerne, at det kunne de sådan set godt. Det var bare med risiko for, at kræften bredte sig, siger Søren Schow.

Betændelse og feber

Den vellykkede operation og de raske lymfekirtler betød i første omgang bare ikke, at alt var vel hos Søren Schow. Det sørgede en slem betændelse og dage med høj feber for.

– Jeg havde fire dage, hvor jeg fik feber og faktisk havde over 40 grader næsten hver nat. Den sidste af de nætter var jeg på Bornholms Hospital, fortæller Søren Schow.

– Jeg blev så overført til Rigshospitalet, hvor jeg var indlagt i fire dage. På Bornholms Hospital sagde lægerne, at jeg godt kunne komme over med helikopteren, men jeg havde det sådan, at det behøvede de ikke at ofre på mig.

– Det var betændelse, der gav mig nogle høje infektionstal. På et tidspunkt var tallet oppe på 279, hvor det skal ligge omkring 10 for at være normalt.

– På Rigshospitalet fik jeg antibiotika i årerne hver fjerde time. Den sidste halve dag fik jeg nogle piller, og da det var nok til at holde infektionstallet nede, kom jeg hjem, fortæller Søren Schow.

– Derhjemme fortsatte jeg med antibiotika i 10 dage. Efter det er det gået meget godt, selvom jeg godt kan mærke lidt til det sted, hvor betændelsen sad, siger han.

Hospitalerne fungerer

Den uventede anden tur omkring Rigshospitalet gjorde det samlede forløb både længere og mere barskt, end Søren Schow havde ventet. Han regner dog stadig med at være tilbage på arbejde i midten af august.

– Jeg har været meget træt efter operationen og behandlingen med antibiotika. Jeg troede, at det bare ville tage en uge eller 10 dage, før jeg var på toppen igen. Men de første tre uger blev en større omgang, end jeg havde forestillet mig, siger han.

– Hvis jeg har gået en tur, er jeg nødt til at tage en halv time på sofaen. Men det bliver bedre og bedre. Jeg forsøger at være lidt mere aktiv. Jeg skal også lave nogle bækkenbundsøvelser, som jeg skal tage mig lidt sammen for at få gjort.

– Efter planen har jeg første arbejdsdag den 16. august. Jeg har sagt, at de bare skal sætte mig på, men ikke mere end tre dage i træk her i starten. Normalt er det helt almindeligt at være på arbejde fem eller syv dage i træk, fortæller Søren Schow.

Undervejs i sit forløb har den tidligere viceborgmester set sundhedsvæsenet fungere. Både bedre og lidt anderledes, end han troede.

– Jeg har fundet ud af, at det fungerer. Måske især fordi det var kræft, og man derfor kommer under kræftpakken. Men jeg har også set, at de virkelig er skarpe, siger Søren Schow.

– På Rigshospitalet var over halvdelen af det personale, som jeg mødte, af anden etnisk herkomst end dansk. Der var en tysk kvinde på narkoseafdelingen, og med blodprøverne mødte jeg en arabisk kvinde. Jeg mødte også afrikanere og svenskere.

– Hvis man fjernede den gruppe af ansatte, ville systemet ikke kunne fungere. Det vidste jeg ikke på samme måde før min operation. Det var en fed oplevelse, at det spiller så godt sammen, og at samspillet fungerer så naturligt. Det synes jeg, at det omkringliggende samfund kunne lære noget af, siger Søren Schow.

– Samspillet mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital har også fungeret rigtig godt. Rigshospitalet har skrevet til Bornholms Hospital om lige at tage blodprøve, og så er den blevet taget uden nogen ventetid. Det har været rigtig godt.