Merforbrug på millioner: Det vil hospitalet gøre

Bornholms Hospital holder som det eneste hospital i Region Hovedstaden ikke budgettet, og de har derfor igangsat en række initiativer for at imødegå det merforbrug.

Dyre vikarer, der bliver hyret ind for at dække huller i vagtplanen, er en af grundene til, at Bornholms Hospital som det eneste hospital i Region Hovedstaden ikke ser ud til at overholde årets budget. Det fremgik af dagsordenen på regionsrådets møde i tirsdag.

– Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, når man sidder som hospitalsdirektør ikke at gå i nul eller et positivt resultat, siger direktør for Bornholms Hospital Annemarie Hellebek.

– Men omvendt er jeg glad for, at underskuddet ikke ser ud til at blive større. Underskuddet skyldes, at vi har de kæmpestore rekrutteringsudfordringer. Det gør, at vi falder dårligere ud end de andre, og vi har været nødsaget til at bruge vikarer i større omfang end de andre.

Bornholms Hospital går ifølge prognosen ud af 2022 med et merforbrug på tre millioner kroner. Oprindeligt var det 12 millioner kroner, men en omstrukturering fra hospitalets side har gjort, at der er fundet ni millioner kroner, som derved kan bringe merforbruget ned på tre millioner.

Rekruttering

For at imødegå det forventede merforbrug har Bornholms Hospital igangsat en række initiativer. Det handler blandt andet om at reducere rekrutteringsudfordringerne ved at tiltrække mere fast arbejdskraft og derved skære ned på brugen af dyre vikarer.

– Det gør vi på flere måder. Dels gennem branding og dels ved at sælge hospitalet og øen på en positiv måde. Det synes jeg, vi lykkes godt med. Vi ligger på sociale medier og bliver delt rigtig meget. Der er også en del, der spørger om, hvordan det er at arbejde på Bornholm, fortæller Annemarie Hellebek og tilføjer, at de også arbejder målrettet med at få lavet nogle delestillinger, hvor personale vil skulle dele deres tid mellem Bornholms Hospital og et hospital ovre.

– Om kort tid slår vi delestillinger op. Det er delestillinger, hvor jordemødre kan veksle mellem at arbejde på Bornholm og Hvidovre Hospital, som er regionens største og mindste fødested. Det er en måde at forsøge at komme ud af vikarbureauerne på og få nogle faste stillinger med spændende faglige udfordringer for den enkelte i stedet for.

Hun fortæller, at Bornholms Hospital allerede har oprettet en delestilling for en læge, der deler sin tid mellem et hospital ovre og Bornholms Hospital.

– Det er nyt, men det er en læge, vi kender, og som har været her som vikar, så vi regner med, at det kommer til at fungere godt. Men der er nogle udfordringer i sådan nogle stillinger med, at vagtplanerne begge steder skal passe sammen. Det stiller store krav til koordination, både hos os og hos den anden afdeling.

– Det er et stort indsatsområde fremadrettet at få lavet flere stillinger, hvor man laver et mere forpligtende samarbejde med nogle af hospitalerne ovre.

Og det giver måske lidt mindre fleksibilitet med delestillinger?

– Ja, det kan du sige. Hvis der sker et eller andet akut, så er det sværere at rykke rundt, og det gør, at alle skal bøje af på en lidt anden måde, og det er noget af det, vi ser ind i. Hvordan gør vi det?

Kompetencer

Et andet sted, man kan spare, er, når personalet skal kompetenceudvikles.

– Vi har stort fokus på at sikre kompetenceudvikling hos vores medarbejdere. Når vores personale skal kompetenceudvikles, skal de ofte til København, og det gør, at der typisk går en hel dag eller to dage i stedet for en halv eller en enkelt dag. Og der prøver vi at lave noget af det på video, sådan at personalet kan sidde her, og vi sparer transporttid og økonomi, og det er der en god forretning i, forklarer Annemarie Hellebek.

Og kan man godt få det samme ud af kompetenceudvikling over video?

– Personalet er rigtig begejstret. De kan få ny viden uden altid at skulle rejse. Udover at der spares tid, synes vi også, at vi kan få flere med. Nogle gange er alternativet, at man ikke kommer af sted.

Udstyr

Slutteligt har hospitalet også valgt at inddrage lokale puljer og midler reserveret til udviklingstiltag, ligesom de vil reducere og udskyde indkøb af udstyr.

Det betyder helt konkret, at der er nogle ellers planlagte ting, som må udskydes til senere tidspunkt.

– Der er nogle telefoner, vi skulle have haft udskiftet i år. Og så skulle vi have haft lavet en særlig stue, som skulle have været indrettet udstyrsmæssigt og størrelsesmæssigt til svært overvægtige patienter. Det kommer vi til at skyde. Og så har vi fået bevilget en CT-scanner, som først kommer næste år, og det betyder, at vi kommer til at udskyde de forberedelser, der skal være på rumindretningen, til næste år, fortæller Annemarie Hellebek og uddyber, at det handler om arbejdsmiljø, og at det altid er rart at udvise rettidig omhu, når det handler om at udskifte udstyr. Hun forsikrer dog om, at initiativerne ikke kommer til at betyde noget for patienterne på Bornholms Hospital.

– Senge til svært overvægtige patienter har vi allerede, og vi har også en CT-scanner og telefoner. Det er mere arbejdsmiljøet for personalet.

Bufferen

Der er også reduceret i den portion penge, der bliver gemt til, hvis noget går i stykker og skal udskiftes – 'bufferen', som Annemarie Hellebek kalder den.

– Bufferen, som man også har derhjemme. Der bruger vi flere penge af den, så den rest, vi har tilbage til, hvis der går noget i stykker her sidst på året, den bliver mindre. Det er igen lidt mindre fleksibilitet og færre frihedsgrader her sidst på året, end jeg normalt synes er optimalt at gå ind i det sidste kvartal med.

Trods initiativerne ser hospitalet stadig ud til at gå ud af året med et merforbrug på tre millioner kroner.

– Det påvirker ikke patienterne eller personalet, udover at der er nogle ting, der skal udskydes at anskaffe. Men det er en ærgerligt.

Hvad det konkret betyder for hospitalet skal drøftes med regionen ved årests afslutning.