Dyre vikarer presser økonomien: Hospitalet bruger ekstra millioner

Som det eneste hospital i Region Hovedstaden holder Bornholms Hospital ikke budgettet. Brug af vikarer for at løse personalemangel er en del af forklaringen.

Alle hospitaler i Region Hovedstaden forventer at overholde de budgetter, der er lagt for i år, bortset fra Bornholms Hospital. Det fremgår af dagsordenen til regionsrådets møde tirsdag.

På det lokale hospital forventer man et merforbrug på cirka tre millioner kroner. Inden hospitalet disponerede om og udsatte diverse initiativer var beløbet 12 millioner kroner.

Tallene fremgår af årets tredje økonomirapportering, hvor Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt.

I den forbindelse er der gennemført fokuserede drøftelser med de enkelte hospitaler om deres økonomisk prognose og budgetoverholdelse.

Om Bornholms Hospitals ventede merforbrug står der:

"På Bornholms Hospital ventes et merforbrug på cirka tre millioner kroner. Den aktuelle prognose viser et merforbrug på 12 millioner kroner, men omdisponering af puljer og udskydelse af udviklingsinitiativer ventes at bidrage med ni millioner kroner".

Frivilligt ekstra arbejde

Af et bilag til regionsrådets dagsorden fremgår det, at Bornholms Hospital har store udfordringer i forhold til rekruttering af sundhedsfagligt personale. For at imødegå denne personalemangel dækker hospitalet vagterne via en ordning om frivilligt ekstra arbejde, men også via dyre vikarbureauer.

Derfor forventer hospitalet et merforbrug på afdelingerne svarende til cirka 12 millioner kroner.

For at imødegå det forventede merforbrug har Bornholms Hospital igangsat yderligere initiativer for at reducere rekrutteringsudfordringerne, inddraget lokale puljer og midler reserveret til udviklingstiltag samt reduceret og udskudt indkøb af udstyr med videre.

Socialdemokraten Leila Lindén er en af de politikere, der modtager økonomirapporteringen. Hun beskriver det som Bornholms Hospitals evige problem, at man bruger så mange vikarer.

– Vi kan simpelthen ikke rekruttere de specialister, vi skal bruge til de ting, vi skal kunne lave på Bornholm, så vi ikke skal rejse over alle sammen for et kvarters konsultation. Derfor kommer de rejsende til os, og det er alt andet lige meget dyrere at have en vikar end at have en fastansat. Det skred for nogle år siden, hvor vi måtte ind fra regionsrådets side og bevilge syv millioner, fordi vikarbudgettet var skredet, siger Leila Lindén.

Det var i 2018, Bornholms Hospital modtog en ekstrabevilling på syv millioner kroner til lægevikarer.

Direktøren kan ikke trylle

Det skulle nødigt blive nødvendigt med en ekstrabevilling igen, lyder det fra Leila Lindén. Hun tror, at det er medvirkende til, at regionen er så positiv overfor, at Bornholms Hospital videreudvikler og får penge til digital ø. I det just indgåede budget for Region Hovedstaden er der i de næste fire år afsat halvanden million kroner om året til netop dette arbejde.

– Jo mere vi kan få af det, desto mere kan vi nok komme under vejr med, at vi kan sidde hos os selv hjemme på Bornholm med en læge eller en sygeplejerske ved vores side og snakke med specialisten på Rigshospitalet, øjenafdelingen på Glostrup, eller hvad det er, siger Leila Lindén.

Hun synes, at det lokale hospital med direktør Annemarie Hellebek i spidsen kæmper for at løse opgaven.

– Jeg synes, hun er en rigtig dygtig hospitalsdirektør, og jeg synes, hun gør, hvad hun kan, men hun kan jo ikke trylle. Jeg har selv været direktør for det hospital, og jeg kan huske, at man er så afhængig af, at der er nogle specialister, der vil komme til en, og man skal jo have dækket vagterne. Det er ikke sådan, at man kan sige, at der ikke er nogen kirurg på lørdag. Man er ligesom fanget i det, for man kan ikke rekruttere alle dem, man kan bruge, siger socialdemokraten.

Adgang til fagligt miljø

Ifølge Leila Lindén er det lægeområdet, der er det store problem, og det har altid været sådan, at de andre hospitaler hjælper Bornholm ved at sende læger over til os. Selv har hun foreslået, at man opslår stillinger, hvor læger bliver ansat som overlæge og speciallæge på et af hovedstadens hospitaler med tre-fire-fem dages udetjeneste på Bornholm om måneden.

– Det er så den stilling, man søger, og man køber ikke katten i sækken, for man ved, at der ligger nogle udedage om måneden på Bornholm. Men det er et overenskomstspørgsmål, og lægerne er ikke meget for det, men måske føler jeg, at man er blevet lidt mere lydhør overfor, at det er en mulighed, siger Leila Lindén.

Hendes egen vurdering er, at det er de faglige miljøer omkring universitetshospitalerne, der gør, at lægerne klumper sig sammen omkring de store byer, som hun selv formulerer det. Derfor kan en stilling med udetjeneste være en mulighed, da lægerne stadig vil have adgang til det faglige miljø.

– Det er svært, lige så snart man er uden for Valby Bakke. Det er fuldstændig det samme problem ovre i Vestjylland og nede på Lolland-Falster. Alle steder uden for Valby Bakke har man det problem, siger Leila Lindén.

Fra hendes side er der ros til det personale hospitalet har, som er villig til at gøre en ekstra indsats. Det kan bare ikke løse det grundlæggende problem.

– Jeg synes virkelig, at de gør, hvad de kan, men hvis det er et speciale, vi ikke har, så er vi nødt til at have fat i en, der kan. For alternativet er, at vi bliver sendt over som patienter.