Prisen gives til en træner/leder, som har gjort en ekstra indsats i årets løb. Det må man sige, at Palle Jensen har som leder af foreningens bordtennisafdeling.
PIF-bestyrelsen oplyser, at afdelingen under Palle Jensens ledelse er vokset fra syv til 27 medlemmer. Han er selv frivillig i foreningen tre dage om ugen, og der lægges stor vægt på hygge og socialt samvær efter endt træning.
I klubben er der også glæde over, at det er lykkedes at få bornholmsmesterskaberne i bordtennis til Poulsker.