NB slået ud af pokalturneringen

NOTITS | 4. AUG 2022 • 20:37
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
4. AUG 2022 • 20:37

Torsdag aften tabte NB Bornholm 2-1 til Tuse IF i pokalturneringen i fodbold. 

Tuse IF kom foran 1-0 efter 23 minutter på mål af Frederik Thor, inden NB's Rasmus Kristensen fik udlignet blot tre minutter efter pausen.

Det afgørende mål blev scoret af Lasse Frendrup efter 63 minutter, og dermed er NB Bornholm ude af turneringen.

NB Bornholm har sæsonpremiere i Københavnsserien mod Husum i Husumparken lørdag den 20. august klokken 15.30.