Klub skifter navn og vil lave lysanlæg for 600.000

Klub skifter navn og vil lave lysanlæg for 600.000
Planen er, at der fremover skal være lys på banerne hos Rønne Tennis Klub (som nu hedder Rønne Tennis og Padel Klub). Arkivfoto: Jesper Gynther
SPORT | Lørdag 6. april 2024 • 15:30
Jesper Gynther
Journalist
SPORT | Lørdag 6. april 2024 • 15:30

Rønne Tennis Klub satser mere og mere på padel, men det betyder ikke, at den vender ryggen til tennis. Snarere tværtimod.

Rønne Tennis Klub er ikke længere kun en klub for tennisspillere. Mange af medlemmerne spiller også padel, og derfor blev det besluttet på klubbens generalforsamling i marts at skifte navn til Rønne Tennis og Padel Klub.

– I bund og grund skifter vi jo kun navn, fordi vores padeldel er i vækst, og vi vil gerne være synlige på padel også, så der er flere, der får kendskab til, at de kan spille padel i foreningsregi, siger formand Hanne Espersen.

Da klubben begyndte at tilbyde padel i sommeren 2021, var der 26 padelmedlemmer. I vinters var der 58. Det er dog stadig langt de fleste af medlemmerne, som spiller tennis. Ved udgangen af 2023 havde Rønne Tennis Klub sammenlagt 183 medlemmer, hvilket er en fremgang på 29 medlemmer i forhold til året før.

Lys på fem baner

Rønne Tennis og Padel Klub kommer da også fortsat til at have stort fokus på tennissporten, og klubben har ambitioner om at etablere lys på alle fem tennisbaner, så der også kan spilles om aftenen i sensommeren (august, september, oktober), hvor dagene bliver kortere og kortere.

– Det er for, at vi kan fortsætte med at have den samme fleksibilitet, som vi har om sommeren, så vi kan forlænge sæsonen, siger Hanne Espersen, som håber på, at tiltaget kan være med til at fastholde foreningens medlemmer.

Det vil koste 600.000 kroner at få lys på alle banerne, og foreningen er allerede i gang med at søge fondsmidler til projektet. Klubben har også søgt 200.000 kroner i tilskud fra start- og udviklingspuljen, som Folkeoplysningsudvalget i regionskommunen uddeler. Der er dog kun omtrent 80.000 kroner til rådighed i puljen på nuværende tidspunkt.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem. Det er notorisk fart over feltet for Mikkel Marschall, skaberen af sol over Gudhjem. Men lidt mindre end tidligere, for en en voldsom stresssygdom lærte ham, at man er nødt til at træde på bremsen, selv om det er svært.
FÅ ABONNEMENT