Håndboldklubberne gik modvilligt med til at nedlægge det lokale forbund: Ti år senere er skepsis vendt til tilfredshed

HÅNDBOLD

I øjeblikket er der noget under opsejling, som kan virke som et rent deja-vu for de lokale håndboldklubber. Den 7. april skal fodboldklubberne stemme om en strukturændring i Dansk Boldspil Union (DBU), som går ud på at lægge de fire lokalunioner DBU Bornholm, DBU Lolland-Falster, DBU Sjælland og DBU København sammen til én stor lokalunion, som skal hedde DBU Øst, og den manøvre ligner meget den, som man lavede i håndboldverdenen med overgangen til 2011/2012-sæsonen.

Her blev Bornholms Håndbold Forbund (BHF) ligeledes lagt sammen med de tre andre forbund øst for Storebælt til ét stort forbund, der fik navnet Håndbold Region Øst (HRØ), og det skete dengang trods en del skepsis fra de lokale klubber.

Bekymringen gik især på, at det lokale håndboldkontor på Bornholm ved samme lejlighed skulle nedlægges, og det gav da også en del problemer især i de første par år med HRØ, mener flere af de nuværende formænd for de lokale klubber.

– Det var jo dejligt at have kontoret herovre med en medarbejder, som havde noget lokal indsigt. Så det var noget af en omvæltning, da vi gik over til HRØ, siger formanden for NH og Team Bornholm, René Thisen.

– Det var ikke bare lige at få ændret nogle ting eller gøre nogle ting, for personerne på kontoret i HRØ skulle jo også holde styr på Sjælland og de andre områder, så der var ikke så meget tid for dem til at sætte sig ind i de lokale forhold herover. Så det var lidt et tilbageslag og dengang tænkte jeg: øv, det er måske ikke så smart alligevel, siger han.

Mange børnesygdomme

Det manglende lokalkendskab betød eksempelvis, at HRØ-kontoret ikke fik taget hensyn til, hvornår på dagen klubberne herover ville spille kampe, eller at der blev overset, at vinterferie og efterårsferien måske ikke falder i den samme uge som på den anden side af vandet. Derudover blev der heller ikke fra start af taget hensyn til, at flere af de lokale klubber gerne ville afvikle deres turneringskampe på en stævneagtig måde, hvor tre hold mødes og spiller mod hinanden, så hvert hold får spillet to kampe på en dag i stedet for bare en enkelt.

Den største børnesygdom var dog, at dommerpåsætningen gik helt galt. Nu var det nemlig en computer, som påsatte dommerne i stedet for den lokale dommerudvalgsformand herovre, og edb-apparatet gjorde det ikke altid på den mest oplagte måde. Man kunne således se eksempler på, at en dommer i Allinge blev sendt til Nexø for at dømme, mens en dommer i Aakirkeby blev sendt til Allinge, hvor en lokalkendt dommerpåsætter havde gjort det omvendt.

– De dommerpåsætninger giver jo absolut ikke mening, men det tænker computeren ikke over, siger formanden for AaIF's håndboldudvalg, Martin Byder.

– Det er faktisk en temmelig stor udfordring. Jeg ved, at der er en dommerklub herovre, som gør et stort arbejde for at løse de her logistiske udfordringer, der stadigvæk er, så man ligger og bytter kampe internt blandt dommerne, men det er jo fuldstændig gak, at det ikke bare kører, som det skal i første omgang. Derudover er det også en økonomisk belastning for klubberne, fordi vi skal jo betale kilometerpenge til dommerne, så vi vil jo helst have, at dommerne har mindst mulig kørsel, siger han.

At der stadigvæk er problemer med dommerpåsætningen her ti år efter fusioneringen af forbundene, er noget, som Carl-Johan Pickel kan nikke genkendende til. Han var indtil den seneste generalforsamling formand for den lokale håndbolddommerklub, og han har aldrig været imponeret af HRØ's arbejde. Han savner den nærhed, det lokale håndboldkontor gav til klubberne og dommerne og mener, at man her finder årsagen til, hvorfor antallet af håndboldspillere på Bornholm er faldet meget, siden HRØ blev en realitet.

– Det er virkelig et problem. Alle kan jo se, at det har kostet på håndbold helt vildt meget, at man ikke har en lokal medarbejder, som man kan gå hen til, og som sørger for at lave turneringsplan, sætte dommere på og lave kurser. Det har totalt smadret bornholmsk håndbold, for nærhed er den vigtigste ting. Jo tættere vi er på hinanden, jo mere får vi lavet sammen, og jo mere kommer vi hinanden ved. Det er det, vi har lært i håndbold, siger han.

Større lokalunion kan give nye muligheder

Helt så slemt ser formændene for håndboldklubberne ikke på situationen. Gennem årene har klubberne nemlig holdt møder med HRØ's bestyrelse, som har imødekommet mange af de bornholmske ønsker til eksempelvis kamptidspunkter. Derudover har klubberne også lært at gøre brug af de konsulenter, der er i HRØ, som kan hjælpe med at sætte nye aktiviteter i gang.

– Selvfølgelig giver det nogle problemer, at man ikke har et kontor herover at ringe til, eller at der ikke er nogle lokale folk på et kontor, som har fingeren på pulsen. Men jeg synes, at HRØ er gode til at hjælpe os, når vi ringer til dem, og vi har også jævnlig kontakt med dem, så vi har vænnet os til det, siger formanden for Viking Rønne Håndbold, Kasper Stenbye.

– Og ved at sprede det over på den anden side, giver det også nogle fordele i og med, at man har nogle andre sparringspartnere. HRØ kan trække på nogle professionelle trænere og hjælpe os på den måde, så det har også styrket håndbolden på nogle punkter, siger Kasper Stenbye, der også peger på, at der er en håndboldkonsulent i DGI Bornholm, som klubberne kan benytte sig af.

At HRØ er blevet bedre til at servicere de bornholmske håndboldklubber, er også den oplevelse, som René Thisen sidder med.

– Det var en stor omvæltning, og der var mange problemer i starten, for lokalkendskabet forsvandt. Men det er blevet bedre. Man har jo fundet ud af at få løst de store problemer, og vi har også fundet ud af at bruge dem på den rigtige måde. Men det er så også af nød, for hvad er alternativet? Det havde jo været, at håndbolden var lukket helt ned herover, hvis ikke vi kom ind under HRØ, siger han.

Fordel at beholde kontoret

Alle tre håndboldformænd mener dog, at det vil være en klar fordel for de bornholmske fodboldklubber, hvis DBU-kontoret i Rønne får lov at bestå, hvilket som udgangspunkt også er DBU's intention.

– DBU Bornholm har en kæmpe indsigt i alle klubber på Bornholm, og det havde BHF jo også i håndboldregi, og det forsvinder jo bare, når man samler det i ét større kontor. Så jeg synes, det vil være vigtigt for bornholmsk fodbold, at de beholder deres kontor. Men man kan jo frygte, at det er step 1 til et eller andet. At det her er en blød mellemlanding, siger Martin Byder.

– Jeg tænker, at det kan være en fordel at beholde kontoret, fordi så har man stadig lokalkendskabet, og så kan de koncentrere sig om Bornholm og lave arrangementer og få tingene til at glide nemmest muligt stadigvæk. Der havde vi jo i håndbold en periode efterfølgende, hvor vi syntes, det var tungt. Det var en anden verden. Så det vil i hvert fald være en god start at beholde kontoret, når man lægger unionerne sammen, også selv om det godt kan være, at det forsvinder efter et stykke tid, siger René Thisen.

– Jeg tror også, det er en god idé at beholde DBU-kontoret, for fodbold er primærsporten herovre. Men det er for småt nu i håndbold til at have et kontor herovre. Vi er kun fem klubber, og vi er samlet under 500 håndboldspillere, siger Kasper Stenbye, som tror på, at fodboldklubberne vil vinde på sigt ved ligesom håndboldklubberne at blive en del af en større union.

– Da jeg så, at de ville nedlægge DBU Bornholm, har jeg da også selv tænkt på, at det har vi selv været igennem. Jeg tror ikke, det er nogen dårlig idé, men der vil altid være nogle, der står på hælene og siger, at det går ikke. Og det var der også med HRØ. Men jeg synes, vi er kommet ret godt ud af det, siger han.

Man skal ikke være så bange

To af de personer, der sad i BHF's bestyrelse, og som hjalp til med at få håndboldreformen gennemført, mener heller ikke, at fodboldklubberne har noget at frygte ved at stemme ja til at nedlægge DBU Bornholm og i stedet blive en del af et DBU Øst.

Trods børnesygdommene og de stadig eksisterende problemer med dommerpåsætningen har HRØ nemlig fungeret som et godt forbund for de bornholmske klubber, mener Jørn Christoffersen, som var formand for BHF, da man lavede overgangen til HRØ.

– Jeg synes, det er gået fantastisk godt. Det kan godt være, processen er langsom og bureakratisk, fordi det er en stor organisation efterhånden, men de tager virkelig hånd om os, det synes jeg virkelig, siger han og nævner som eksempel, at nyetablerede bornholmske herre- eller damehold har fået lov at starte længere oppe i rækkerne, og at de rejsende bornholmske hold også får dækket transportudgifterne.

Han fortæller desuden, at der ganske rigtigt var mange af de bornholmske klubber, der var skeptiske, da forslaget om at blive en del af HRØ blev fremsat første gang, men grundet økonomi var der ikke nogen anden udvej. Det lokale håndboldkontor ville uanset hvad blive lukket, da der ikke var andre end klubberne til at betale for en medarbejders løn. Hos DBU Bornholm får man også støtte fra hovedorganisationen, men det gjorde BHF ikke af Dansk Håndbold Forbund, så hvis kontoret skulle have bestået, så skulle det være sket med hjælp af frivillige kræfter.

– Det vil sige, at vi på skift skulle tage en kontorvagt om eftermiddagen, og det havde kørt helt i grøften, det er jeg sikker på, siger Jørn Christoffersen.

En af skeptikerne dengang var i øvrigt næstformanden for BHF, K. D. Andersen, og han fortæller, at han de første år efter reformen desværre fik ret i, at Bornholm blev lidt glemt af HRØ, fordi vi "jo bare er en lille ø ude i Østersøen". Men han mener også, at det er blevet meget bedre med tiden.

– Nu har vi faktisk et rigtig godt samarbejde, og hvis jeg havde vidst, at det kom til at se sådan ud i dag, så havde jeg sagt ja med det samme, da forslaget kom op første gang, siger han.

– Jeg har også sagt til Lars Albæk (formanden for DBU Bornholm, som kæmper for at lægge fodboldunionerne sammen i Østdanmark, red.), at man skal ikke være så bange, og det har jeg også sagt til fodboldklubberne, som jeg har forbindelse med. Det kan godt være, det ser uoverskueligt ud fra starten af, og det kan godt være, at det ser ud, som om vi bare er de små, men der må jeg indrømme, at der så jeg forkert, da det skete. Nu er jeg rigtig godt tilfreds med den måde, man bliver behandlet på i HRØ, lyder det fra K. D. Andersen, som har beskæftiget sig med håndbold på Bornholm i over 50 år.