– Bortset fra det synes jeg faktisk, at vi spiller lige op med HK 73 i store dele af kampen. Der er bare nogle få ting, der lige skal pudses af.
– Vi har tabt de sidste par kampe med ét og to mål, så det er så lidt, der skal til, for at det vender til vores fordel.
Stor lyst til håndbold
– Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: De her spillere har så stor vilje og så stor lyst til at spille håndbold, så jeg garanterer, at vi kommer meget bedre ud til anden halvdel af turneringen, understregede Tonni K. Mogensen.
Vi lader Viking Rønne-trænerens ord stå et øjeblik – og for ikke at slå skår i den optimistiske stemning undlader vi også at omtale alle de ting, som ikke lykkedes i kampen mod HK 73. Den liste var så lang, at denne artikel i så fald også skulle rulle et par spalter over på den næste side.