Favoritterne gik videre uden kamp i 'pokalen'

NOTITS | ABONNENT | 13. APR 2024 • 16:48
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | ABONNENT
13. APR 2024 • 16:48

Samtlige favorithold gik let videre til semifinalerunden i den bornholmske pokalturnering – de fleste uden kamp, da ”de små” hold ikke skulle nyde noget af at møde NB Bornholm eller topholdene i Bornfiber Ligaen.

Hos herrerne meldte ASG således afbud til kampen mod Hasle, og det samme gjorde BVI, der skulle have mødt københavnsserie-mandskabet fra NB Bornholm. RIK meldte for tredje gang i år også afbud til opgøret mod topholdet i Bornfiber Ligaen, AaIF.

I den fjerde og sidste kvartfinale vandt Knudsker 4-0 over Nyker på mål af Bjarke Olsen (2), Jonas Haagensen og Keven Hvidtfeldt.

I semifinalerne, der spilles 16. og 17. april, mødes Hasle og Viking, mens serie 1-holdet Svaneke får besøg af Knudsker.

I Gjensidige Damepokalen vandt Viking og Hasle uden kamp over Nexø og BVI. I de to øvrige kampe vandt AaIF 2-0 over Knudsker, mens Nyker besejrede Tejn med 3-1.

Semifinalerne, hvor Hasle møder AaIF og Viking får besøg af Nyker, spilles den 23. april.

FÅ ABONNEMENT